1
Det lyder til, at håndværkerne mener, der eksisterer et stort problem med mangel på parkeringspladser i København. Anerkender du den præmis for debatten?
- Helt sikkert. Der er trængsel og kamp om pladserne i en by som København. Vi har alle sammen brug for at få håndværkere ind, som kan lave reparationer i vores private hjem. Så det er en udfordring, og derfor prøver vi hele tiden at finde konkrete løsninger. Det er baggrunden for, vi har fjernet loftet for, hvor mange erhvervslicenser man må have.