23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Jyske regioner giver hovedstaden baghjul

Regionerne i Nordjylland og Syddanmark leverer tocifrede vækstrater i 2017, hvor byggeriet som helhed står til en fremgang på 10 procent

Byggeaktiviteten står foran en stigning på 10 procent i 2017. Det viser en ny prognose fra Byggefakta på baggrund af realiserede og forventede byggeprojekter i det professionelle projektmarked efter årets tredje kvartal.

Størst er aktiviteten i Region Hovedstaden, hvor der forventelig bygges for 33,6 mia. kroner i år.

Det svarer til 42 procent af den samlede byggesum på 80,1 mia. kroner, og det er faktisk en mindre andel end sidste år, selv om byggeriet i Region Hovedstaden stiger med fem procent.

Det skyldes især store stigninger i byggeriet i både Region Syddanmark (33 procent) og Region Nordjylland, som med en vækst på 54 procent er årets regionale højdespringer.

Det skyldes blandt andet det omfattende byggeri på Godsbanearealet, hvor den lokale entreprenør, A. Enggaard, i fællesskab med pensionsselskabet PKA står bag et byggeri med 280 lejligheder til en værdi på 400 mio. kr.

Byggeprojektet havde sit første spadestik den 20. september. Bare fem dage senere kunne Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) atter føre spaden i jorden, da startskuddet gik til byggeriet på Budolfi Plads.

Her skal den tidligere parkeringsplads midt i byen forvandles til et nyt bykvarter med boliger, butikker og rekreativt byrum.

I fjerde kvartal forventer Byggefakta, at udbygningen af Hanstholm Havn, der er budgetteret til 475 mio. kr., bliver det største igangsatte projekt i den vækstvelsignede Region Nordjylland.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|