23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Energiministeren på Building Green: Energisystemet er vedvarende om 20 år

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) var i går forbi Building Green messen i Forum i København

Det var et kort visit, men ikke desto mindre noget, der vakte opsigt.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) besøgte torsdag den grønne byggemesse Building Green i København, og hans oplæg trak en del til både scenen og virksomheden Sustain Solutions stand, hvor ministeren fik en snak med adm. direktør Christian Niepoort.

Overskriften på ministerens indlæg var "Indblik i regeringens visioner", men han indledte dog med at ruste sig lidt med tålmodighed.

- En af de store bundne opgaver bliver at se på fremtidens energiafgifter. I udlandet ser man i Danmarks retning, når det gælder god energiudnyttelse, og sådan skal det fortsat være, med stramme men også realistiske krav.

- Når vi kan finansiere en del af den grønne omstilling via energibesparelser, så virker det, som man kan se på en messe som dennne, sagde Lars Christian Lilleholt.

Vi skal tænke os om
Han mener imidlertid, at tiden er løbet fra den nuværende model med småjusteringer.

Vedvarende energi, der med ministerens ord bliver billigere og billigere, bliver en væsentlig del af fremtidens ligning.

- Men vi skal tænke os om; måske har vi allerede plukket alle de lavthængende frugter. Og vejen til reelle besparelser har det med at blive snørklet, når vi skal gå fra teori til praksis. Jeg tror fortsat på, at om 10-20 år har vi en energiforsyning båret af vedvarende energi og hvor bygninger er aktive medspillere. Derfor skal et hus anno 2030 både kunne holde på energien og selv bidrage til den.

Men hvis vi i Danmark allerede har plukket de lavthængende frugter og skal højere op i træet, hvordan skal en større stige så se ud? 
- Ja, det er en udfordring, men det er klart, at når vi ser på vores private boliger, så er der fortsat mange potentialer for energibesparelser. Det er et område, hvor vi har haltet bagefter, men mere informationsmateriale om branchen, som er samlet her på messen, kan bidrage til, at der kommer mere gang i den, siger Lars Christian Lilleholt til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Mangler ikke støtteordninger
Han tilføjer, at mens vi gennem mange år har været gode til at få en effektiv energiforsyning i Danmark, så har det haltet på området for de private boliger. 

Men kan det også halte med de rammer, der skal skabes fra det offentlige side? 
- Det er ikke støtteordninger, der er behov for. Alt tyder på, at det kan lade sig gøre uden støtte. Så det er egentlig mere bevidstheden om det. Og her handler det om at gøre for eksempel energirenoveringer mere sexede. Udfordringen er jo, at skal familierne vælge mellem en ferierejse eller at isolere loftet, så bliver det ferien. Derfor skal der også være en økonomisk og komfortmæssig gulerod. Jeg har selv et sat nye vinduer i hjemme, og det er en helt anden oplevelse at være i boligen nu. Det budskab skal vi have ud over rampen, siger Lars Christian Lilleholt til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187|instance-web04