23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Det er blevet sværere at skaffe udlændinge

Der er kommet konkurrence på den udenlandske arbejdskraft, og det stiller krav til forholdene, mener vikarbureau-indehaver

Hos vikarbureauet Vikteck har man cirka 800 udlændinge på arbejde på danske byggepladser, og her har man gjort sig nogle erfaringer.

Det handler om at være realistisk og sørge for, at de udlændinge, der skal ind på en dansk byggeplads, bliver taget ordentligt imod, og at de danske medarbejdere også er klar til det.

- Det er en misforståelse, hvis både virksomheden og medarbejderne tror, at der bare er tale om billig arbejdskraft, for sådan forholder det sig ikke mere. Landene rundt om os er nemlig i høj grad også begyndt at efterspørge mere arbejdskraft. Desuden er der kommet mere gang i den i Polen, og derfor vælger mange derfra at blive hjemme. Andre tager til Sverige, Holland, Tyskland eller England, så der er kommet mere konkurrence på arbejdskraften, siger indehaver af bureauet, Jon Flintholm til Licitationen - Byggerets Dagblad.

- Der er forhold, som vi i Danmark ikke helt håndterer på samme måde, som man gør andre steder. Ofte er det nemlig sådan, at boligen er med i lønnen andre steder, og det er ikke tilfældet i Danmark, siger han. Samtidig er der skatteforhold, der er ændret, så det ikke længere er helt så attraktivt at være her, modsat for eksempel i England, hvor skatten er lavere for udlændinge.

Færre står klar
Alt i alt betyder det, at når Jon Flintholm tager på medarbejderjagt i andre lande, så kommer der ikke nær så mange tilbud som tilbage før finanskrisen.

Men Jon Flintholm mener stadig, at der er god tankegang i at tage udlændinge ind, blot man tager sig de rette forholdsregler:

- Der er nogle ting, man skal være klar på, inden man går i gang. For det første skal man forud for rekrutteringen virkelig planlægge tingene til bunds. Man skal tage et møde med de danske medarbejdere inden, orientere dem om, at man har planer om at gøre det, og diskutere det med dem, finde ud af, hvem der er for og i mod, og lade de, der går ind for det, være dem, der har kontakten til udlændingene, siger han.

- Det er virkeligt vigtigt med planlægningen. Det er en rigtig god ide at have en dansker på byggepladsen de sidste timer hver dag, da udlændingene kommer for at arbejde mange timer, typisk 46 timer om ugen. Det betyder lange dage, og derfor er det vigtigt at der er nogen til at støtte dem de sidste timer hver dag, siger han.

800 i gang
Jon Flintholm formidler cirka 800 medarbejdere, faglærte og ufaglærte udlændinge til danske arbejdspladser. Han kigger meget på kompetencer og sprogfærdigheder:

- Sprogkundskaberne er også blevet bedre gennem årene. De fleste kan et eller andet niveau af engelsk, men det er selvfølgelig forskelligt. Mange af dem har dog været ude før, og det kan mærkes, siger Jon Flintholm.

Cirka 20 procent af hans medarbejdere er fra Polen, 15 procent er tyskere, og resten er en stor blanding fra blandt andet Serbien, Ungarn og Rumænien og andre centraleuropæiske lande.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.203|