23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Prisvindere: Vigtigt med mere bæredygtigt byggeri

Både Kasper Guldager og Anders Lendager sætter pris på anerkendelsen af deres rolle i at sætte bæredygtighed i byggeriet på dagsordenen og fremhæver begge vigtigheden af samarbejde

De kæmper begge for mere bæredygtigt byggeri og er netop blevet hyldet med Det Bæredygtige Elements Personpris på Building Green 2017.

Der er tale om Kasper Guldager, der er partner i 3XN og direktør og stifter af tegnestuens innovationsselskab GXN, samt Anders Lendager fra Lendager Group.

- Jeg startede den her Group for seks år siden med det mål og visionen om at skabe mere bæredygtigt byggeri og være med til at skubbe på agendaen i byggeriet. Og så at få sådan en pris er jeg både glad for og stolt af, siger Anders Lendager til Licitationen - Byggeriets Dagblad og roser, at flere har fået øjnene op for området.

Han oplyser, at Lendager Group på få år er gået fra fem til 50 mand og påpeger, at det viser, at bæredygtighed også kan rime på vækst.

- Det er dejligt, vi får en fællespris. Det er en anerkendelse af, at partnerskab og fællesskab er vigtigt, supplerer han og betegner det som "rart at se", at mange parter i byggeriet skubber på.

Han håber, at prisen kan være med til at åbne døre for yderligere forandringer og flere bæredygtige løsninger. For når man står for en stor del af CO2-udledningen, som byggeriet gør, så har man også et ansvar, understreger han.

Samme melding lyder fra Kasper Guldager:

- Prisen betyder forhåbentlig, at vi får endnu mere rygvind i forbindelse med vores arbejde, siger han og roser også, at der er tale om en fællespris.

- Jeg synes, det er utrolig fornemt at få prisen sammen med Anders. Han er i den grad med til at sætte cirkulær økonomi på dagsordenen.

Roser samarbejder
Kasper Guldager fremhæver prisen som en anerkendelse af alle de samarbejder, GXN indgår i.

- I virkeligheden synes jeg ikke som sådan, jeg er berettiget til prisen men derimod alle de samarbejder, GXN indgår i, men jeg er da glad for at blive fremhævet på den måde. Arkitekter innoverer aldrig alene men i fællesskaber. For at forandre byggeriet handler det om at tænke i samarbejder, siger Kasper Guldager og påpeger, at han er rigtig glad for det mere udbredte fokus på cirkulær økonomi.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03