Når Materielsektionen under Dansk Byggeri i aften afholder netværksaften i Centralværkstedet i Aarhus, er det i DRA’s tegn. DRA står for Danish Rental Association,
Der har været arbejdet meget med at få udlejernes værksteder til at gå ind i den certificeringsordning, som Materielsektionen under Dansk Byggeri står for, og som kaldes DRA-cerfifiucering. Og efter en periode under finanskrisen, hvor processen stod noget i stampe, er der for alvor kommet gang i det igen. Nu er således 15 af medlemsvirksomhederne certificeret efter DRA’s retningslinjer.
Certificeringen er en kvalitetsstyring, der sørger for, at procedurer og processer i virksomhederne foregår efter de udstukne retningslinjer, og at kvaliteten i produkterne og de services, som firmaerne yder, lever op til kundernes krav.
Stine Egsgaard for bordenden
Der arbejdes løbende med at få flere med ind i folden af certificerede virksomheder, og netværksaftenen i aften i Aarhus, en aften, der gentages i København, er også et eksempel på, at man gerne ser flere virksomheder blive certificeret.
Steiness Liftcenter er grossistudlejer. Det vil sige, at firmaet udlejer til andre udlejere, og blandt dem en del DRA-certificerede, som ønsker at Steiness får mærkatet. Det skete så i september.
Poul Steiness opfatter sig mere som en samarbejdspartner end som en leverandør af materiel, når udlejerne mangler lifte til at opfylde kundernes behov.
- Vi har alle udlejningsfirmaer som kunder, og vi kan opleve, at én af vore lifte bliver erstattet af en anden, fordi vores kunder konkurrerer benhårdt indbyrdes, men de har forstået, at vi er en neutral part. DRA-certificeringen er et naturligt skridt for os.
- En del af vore kunder er certificeret, og som leverandør til certificerede virksomheder bør vi naturligvis også være det. Processen gik i gang for efterhånden længe siden, og selv om vi i realiteten levede op til certificeringens kvalitetskrav i forvejen, så har det taget noget tid, sagde han dengang.
Stine Egsgaard, der er forkvinde for Materielsektionen, sidder for øvrigt for bordenden indtil videre, selvom hun forleden meddelte, at hun for nogen tid siden har opsagt sin stilling som koncerndirektør i J. Jensen, som også driver udlejningsvirksomhed.
Certificering af DRA-værksteder i kog
Der er kommet rigtig gang i den med certificering af udlejernes værksteder