23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kendte turnarounds i byggebranchen

Både de helt store entreprenørkoncerner og de mellemstore bygge- og anlægsentreprenører har gennemgået processen fra krisetilstand til revitalisering i løbet af de seneste år

Der var turnarounds og indtjening på menuen, da DI Byg afholdt årsdag tirsdag i Industriens Hus. I den anledning ser Licitationen - Byggeriets Dagblad tilbage på nogle af de mest kendte og nylige turnaround-processer i branchen.

En af de seneste års mest omtalte turnarounds i bygge- og anlægsbranchen er foregået i MT Højgaard, som i efteråret 2012 hentede topchef Torben Biilmann fra NCC for at vende skuden. Missionen lykkedes for så vidt, da MT Højgaard kom ud med et positivt resultat før skat på 370 mio. kroner i 2015 efter at have haft røde tal på bundlinjen i tre af fire foregående år.

Torben Biilmann erklærede da også turnaround-processen for overstået i starten af 2016, men siden har MT Højgaard skuffet omgivelserne med en række kvartalsregnskaber, der ikke har levet op til forventningerne.

Ændrede fokus
Jes G. Jensen er et andet eksempel på en topchef, der er hentet for at gennemføre en turnaround-proces. Den startede midt i september sidste år, da han satte sig i direktørstolen hos teknikentreprenøren Brøndum.

Konkret fokuserer Brøndum nu mere på risiko- og tilbudsstyring, så bundlinjen fylder mere end toplinjen. Det skal give overskud i 2017/18-regnskabet efter tre underskudsgivende år.

Generationsskifte
Et tredje eksempel kommer fra Skare-koncernen, som sidste år valgte at droppe satsningen på helårshuse efter otte underskudsgivende regnskabsår i træk.

Turnaround-processen er her kombineret med et glidende generationsskifte, hvor Ida Skare - datter af grundlægger Gert Skare - er indsat som direktør i Seest Huse, der er stiftet som et nyt selskab med produktion af sommer- og fritidshuse for øje.

Under halvandet år
Også Ambercon har for nyligt været igennem en turnaround-proces, som startede i december 2015, da Torben Enggaard vendte tilbage til hjørnekontoret på fabrikken i Støvring. Mindre end halvandet år senere blev processen erklæret for overstået, og i april kunne virksomheden præsentere et overskud på 26 mio. kroner før skat efter fire underskudsgivende år i træk.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01