23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Klima giver øget fokus på tv-inspektion

Tv-inspektionsfirmaerne har kronede dage på grund af klimasikring. Det giver øget tilslutning til kontrolordning

Inden for de seneste to år er medlemstilgangen hos Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning (DTVK) steget med knap 30 procent, så der i dag er 40 højt specialiserede medlemmer inden for tv-inspektion. I takt med klimaændringer, digitalisering og stigende fokus på kvalitet og ensartede standarder, forventer DTVK yderligere stigning på mellem 15-20 procent de kommende år.

- I mange år fremover står de kommunale forsyningsselskaber foran en række udfordringer i forhold til ændrede klimaforhold og store nedbørsmængder. Især hvor ledningsnettet ikke er registreret eller skal separatkloakeres. Den type af opgaver er interessante for branchen, men det kræver samtidig unikke kompetencer. Vi vil derfor i de kommende år se flere virksomheder, der opgraderer deres kompetencer og bliver medlemmer hos DTVK, siger Formand for DTVK Bo Laden.

Også andelen af tv-inspektioner for kommunale ejendomme og boligselskaber vokser i takt med, at kloakkerne falder sammen, og rotteproblemerne melder sig.

- Forvalterne af de kommunale ejendomme har sparsomme ressourcer til kloaksystemerne, og investeringerne skal derfor være robuste og langtidsholdbare. Derfor ser vi også på dette område en tendens mod, at der stilles stigende krav om certificeret tv-inspektion, siger Bo Laden.

Øget digitalisering
Medlemsvirksomhederne hos DTVK tæller både de helt store tv-inspektionsfirmaer og entreprenører og ned til enkeltmandsvirksomheder, der kun har en enkelt tv-operatør. Fælles for dem alle er, at de blandt andet skal være i stand til at rapportere digitalt til kommuner og forsyningsselskabers databaser i XML filer.

- Regnvandshåndtering af de stigende mængder vand er en samfundsudfordring over hele Europa. Det kræver præcis kortlægning og dokumentation af spildevandsledningerne, så derfor ser vi en fremtid, der byder på endnu mere digitalisering, siger Claus Vangsager, der er formand for tv-inspektionsgruppen under DTVK.

I princippet også i LER
På spørgsmålet om, hvorvidt de oplysninger så er tilgængelige under LER, Lednings Ejer Registret, som alle der arbejder i undergrunden er forpligtet til at trække oplysninger fra, svarer han:

- I princippet ja, fordi ejeren af kloakken er forpligtet til at indberette det, hvis der sker noget med kloakken. Men det vi laver, er jo ikke en ændring af placeringen. Vi kigger på standen af kloakken, siger han. Forsikringen rører på sig

Som den eneste kontrolordning i Danmark indberetter medlemsvirksomhederne al tv-inspiceret kloakledning, som samles i en database hos kunden.

Og med den løbende kontrol af tv-inspektionen, der er med til at sikre kvaliteten, begynder flere og flere forsikringsselskaber nu også at røre på sig, fordi de risikerer at dække skader, der ikke er dækningsberettigede.

- Det er ingen hemmelighed, at vi meget gerne ser forsikringsselskaberne komme meget mere på banen. Der er også det i det, at jo længere tid en kloak eksempelvis er utæt, jo større bliver følgeskaderne og derved de summer forsikringsselskaberne skal udbetale til husejerne. Derfor er det helt afgørende for forsikringsselskaberne, at de tv-inspektionsfirmaer, de benytter sig af, de kører efter de højeste og ensartede standarder, samtidig med, at alt kan dokumenteres, siger Claus Vangsager.

Claus Vangsager peger i den forbindelse på, at forsikringsmarkedet er meget stort, og når forsikringsselskaberne hæver standarderne, så har det stor betydning for branchen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|