23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rådgiver jagter flere markedsandele

Oluf Jørgensen forventer en omsætningsvækst på fem procent og væsentlig fremgang på bundlinjen i 2017/18

Siden den østjyske rådgivningsvirksomhed Oluf Jørgensen A/S kom ud med underskud i 2012/13 er det kun gået fremad.

Underskuddet blev vendt til et overskud i det efterfølgende år, og bundlinjen er blevet større for hvert år, så den nu lyder på 6,3 mio. kroner efter skat 2016/17.

Og rådgiveren forventer at øge overskuddet igen til ni mio. kroner efter skat i det indeværende regnskabsår. Samtidig forventes omsætningen at stige til 105 mio. kroner fra 100 mio. kroner i år.

Når man spørger adm. direktør og partner Brian Thyregaard Andreasen, hvad der er årsag til, at både top- og linje igen ser ud til vokse, svarer han meget kortfattet:

- Work smarter.

Vil samle selskaber
Direktøren ønsker ikke at uddybe i detaljer, men nævner, at der er et stort fokus på projektledelse.

- Vi har nogle dedikerede tegnestuechefer, og vi er meget opmærksomme på at styre og følge projekterne. Og det er helt klart inden for projektledelse, at vi finder de største optimeringer, siger han.

Årligt er medarbejderantallet vokset med cirka 15 ansatte de seneste år, og det vil det også gøre i år. Ikke mindst i Aarhus, hvor Oluf Jørgensen netop har åbnet sin femte afdeling i landet.

- Den nye afdeling er baseret på, at det er et interessant marked i vækst, og desuden har vi fået opbygget et netværk med gode samarbejdspartnere. Og så har det også betydning, at vi i forbindelse med sygehusbyggeriet i Aalborg har haft nogle medarbejdere til at sidde i en projektgruppe i Aarhus, og dem vil vi gerne bibeholde. Så der er også et fastholdelseselement i det, siger Brian Thyregaard Andreasen.

Oluf Jørgensen har i alt fem afdelinger samlet i tre datterselskaber. På lidt længere sigt er der planer om at samle alle afdelingerne i ét driftsselskab.

- Det er ikke noget, der kommer til at ske her i 2017/18, men på den lange bane, er det en ændring, vi kigger på, fortæller han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|instance-web01