Historien om husene
Finn Mortensen Huse er grundlagt af Finn Mortensen, som i dag fortsat er den eneste ansatte i virksomheden.
Han grundlagde i 1970’erne FM-Huse, som blev til FM-Søkjær efter en fusion med Søkjær Huse i 2002. Finn Mortensens ejerandel blev overdraget til sønnen, Michael Mortensen, der sammen med medejer Erik Rehnquist solgte 75 procent af det fælles firma til kapitalfonden Axcel i 2006. I 2010 fusionerede FM-Søkjær med Interbyg til HusCompagniet, og året efter solgte Michael Mortensen og Erik Rehnquist de sidste 25 procent af ejerskabet i virksomheden. Erik Rehnquist grundlagde i 2013 typehusfirmaet Milton Huse, mens Michael Mortensen vendte tilbage til branchen med Hybel i 2016. Sidstnævnte er også manden bag entreprenør- og udviklingsselskabet Casa, der netop er flyttet i nyt domicil på Havnen i Horsens, hvor Finn Mortensen Huse også har kontor. |
Orkidéer spændte ben for husbygger
Et benspænd fra 25 fredede orkidéer er ikke nok til at forhindre et nyt overskud hos Finn Mortensen Huse, som har tjent over 30 mio. kroner i løbet af de sidste fire regnskabsår