23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Den bæredygtige udvikling tager fart

Et stærkt hold af internationale arkitekter samt Energi- og klimaministeren holder oplæg på Building Green i næste uge

Som det efterhånden er en tradition på den bæredygtige byggemesse Building Green vil en række topnavne indenfor arkitektur, energi og fremtidssikret byggeri forsyne gæsterne med vitaminer til hjernen.

I år er det lykkedes arrangørerne at få flere internationale topnavne på plakaten, når man i dagene 1. og 2. november i Forum kan opdatere sig selv på materialer og byggestrategier, der tænker på det miljø, vores børn og børnebørn skal leve i.

Et af navnene er den hollandske arkitekt og entreprenør Thomas Rau, fra RAU Artchitects, der gennem de sidste 20 år har bidraget til at fremme og realisere bæredygtig arkitektur.

På Building Green kan man høre ham fortælle om, hvordan han i sit arbejde adresserer den globale mangel på materialer, som han anser som et af byggebranchens mest akutte problemer.

Blå blok på banen
Som noget nyt er også toppen af det politiske liv repræsenteret i år.

Ikke siden regeringen var rød har en minister deltaget som en af hovedtalerne på Building Green, men nu er det nye tider:

Lars Christian Lilleholt, Energi-, forsynings- og klimaminister, vil give sin udlægning af, hvorfor han mener, at også den nuværende regering har noget at byde ind med på bæredygtighedsdagsordenen.

Et omdrejningspunkt i hans oplæg er, at den politiske indsats er vigtig i arbejdet for at fremme det bæredygtige byggeri.

"Derfor kan gæsterne blive klogere på regeringens visioner og initiativer i forhold til arbejdet med at bane vejen for grøn omstilling i den danske byggebranche", som det lyder i oplægget fra Building Green.

Også den tyske arkitekt Wolfgang Frey fra Frey Architekten lægger vejen forbi København i næste uge.

Her vil han holde oplæg om sit arbejde med den digitale og teknologiske revolution inden for byggeriet. Samt fortælle om byggeriet Smart Green Tower, som skal forsyne en hel bydel med grøn energi. Bygningen kører på batterier, og forsyningen af energi kommer fra solcellepaneler.

Nyt og gammelt
Fra Danmark er arkitekt Mette Tony, stiftende partner hos Praksis Arkitekter, et af hovednavnene.

Når der skal skabes langtidsholdbar arkitektur, arbejder Praksis Arkitekter med at flette nyt og gammelt sammen til en - ifølge tegnestuen, der de sidste år har modtaget en regn af priser - "robust og æstetisk bæredygtig helhed".

Det vil Mette Tony uddybe og sætter samtidigt fokus på typiske opgaver inden for restaurering, transformation og nybyggeri.

I en lidt mere anarkistisk genrer vil amerikanske Jason Roberts fra Better Block Project (læs også forrige side), fortælle om bæredygtig byudvikling. Han arbejder med at skabe lokale kulturelle samlingspunkter til glæde for fællesskabet - ved hjælp af engagement, knofedt og opbakning fra beboerne. 

Se det fulde program for Building Green 2017 påbuildinggreen.eu
 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.203|instance-web02