23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tømrer og tøjhandler bygger Aalborgs nye kendetegn

50-årige Martin Nielsen er farverig og ambitiøs, og den kombination har skabt Aalborgs kommende bydel Cloud City

I Aalborg har de gang i noget godt. Byen udvikler sig med hastige skridt i disse år, og især projektet med at transformere byens gamle ikoniske spritfabrikker, er noget man taler om.

I spidsen for projektet står 50-årige Martin Nielsen, der startede sit voksne liv som tømrer i Aalborg-forstaden Klarup. Da han var 20 år skiftede han tilværelsen som andelsboligbygger ud med livet som iværksætter i Norge.

Den unge nordjyde drog nord på, hvor han startede sin egen virksomhed sammen med en kammerat. Virksomheden stod for specialindretning af hoteller, og da det gik bedst i slutningen af 80’erne havde virksomheden mellem 40 og 50 ansatte. Det var sin sag for en "21-årig krølhåret knægt fra Klarup".

- Man lærte at stå tidligt op, gå tidligt i seng og at få styr på sine sysager. Når der skulle handles akkorder med voksne tømrersvende, der havde rejst rundt i hele verden og vidste mere end mig, så var lidt svært for en krølhåret knægt fra Klarup med pandebånd og guldørering. Det er sådan noget, man lærer rigtig meget af, siger Martin Nielsen.

Skiftede spor
Eventyret i Norge stoppede dog brat. I forbindelse med et job på Hotel Olav i Trondheim fik Martin Nielsen en alvorlig skade i ryggen, der tvang ham til at droppe sit arbejde. I stedet rejste han seks måneder til USA, og da han vendte tilbage til Aalborg, skiftede han spor igen.

I 1989 åbnede han tøjbutikken Carlings. Her solgte han brands som Marlboro Classics, Armani Jeans og Poul Smith, og det gør han i princippet stadigvæk.

- Jeg har lavet nogle ret alvorlige uvendinger tidligt i mit liv. Jeg har altid søgt nye udfordringer, enten fordi jeg er blevet tvunget til det, eller fordi jeg havde lyst til det, siger Martin Nielsen.

Modebranchen er en lunefuld elsker, hvor afstanden mellem op- og nedture kan måles med en standard tommestok. Især i de seneste år har især salget af herretøj været udfordret, og selvom Martin Nielsen stadig importerer og sælger tøj, har han igen vendt sit liv 180 grader, og er nu tilbage i den branche, hvor det hele startede.

For snart fire år siden blev Martin Nielsen ringet op af den lokale entreprenørkæmpe A. Enggaard, som ville høre, om den daværende tøjhandler var interesseret i at købe et stykke af grunden ved spritfabrikkerne, nærmere bestemt godt 24.000 kvm.

Han udviklede sammen med sin kompagnon Jan Ghisalberti ideen til den bydel, som bliver opført i disse år. En bydel der skal rumme boliger tegnet af Bjarke Ingels Group, et hotel, et torvehalsmarked, kunstcenter samt verdens største kunstværk i glas. Værket er udarbejdet af den argentinske kunstner Tómas Saraceno, og hedder Cloud City.

Cloud City er også blevet kælenavnet for bydelen, der forventes at stå færdig efter sommerferien 2020, og har en værdi af cirka 800 mio. kroner.

Trækker vejret gennem kunst
Hovedværket i bydelen er altså et kunstværk i verdensklassen. Saracenos 30 meter høje værk er en slags landsby med glaskupler, som man kan bevæge sig inde i fra kuppel til kuppel.

Det er ikke tilfældigt, at kunsten spiller en central rolle i Martin Nielsens byudviklingsprojekt.

Han er medlem af Det Danske Kunstsamler Selskab, og har en kunstsamling så stor, at han ikke selv helt har overblik over, hvor mange værker, han ejer.

- Jeg trækker vejret gennem kunst. Det flytter virkelig noget, og sætter fut i mange ting. Det kan være social uligevægt, hvor jeg synes kunstnere kan sætte fokus på nogle vigtige aspekter af mennesker. Sådan noget synes jeg giver meget stor mening.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.179|instance-web01