23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tabt storkunde satte spor i resultatet

MIS Recycling kom ud af 2016-17 med et lidt lavere resultat, men driften blev reduceret noget

MIS Recycling A/S er skam fortsat en ganske fornuftig forretning, og det er ifølge virksomhedens regnskabsmeddelelse for 2016/17 lykkedes at holde aktivitetsniveauet oppe på et ganske pænt niveau til trods for, at man mistede en væsentlig kunde i starten af året.

Resultatet er derfor påvirket, og selskabet kom ud med 4,4 mio. kroner i mod 5,1 mio. kroner året før.

Ser man på resultatet af den primære drift, er der dog tydeligere spor, idet det er faldet fra 8,1 mio. kroner i 2015/16 til 3,9 mio. kroner i seneste regnskab.

Selskabets hovedaktivitet er entreprenørvirksomhed indenfor knusning og sortering af byggeaffald samt neddeling af træ med videre.

Landets største
Selskabet skriver i sin beretning, "... at man i regnskabsåret har haft høj aktivitet. Aktivitetsniveauets udvikling er et fortsat resultat af det øgede fokus på et større geografisk område samt virksomhedens pålidelighed i de påtagne opgaver."

Sidste års overtagelse af datterselskabet Bakkegård A/S har ifølge beretningen medført flere synergieffekter, herunder gennem optimering af processer samt et større beredskab til håndtering af markedet.

Målet med overtagelsen som et skridt i koncernens strategi om vækst anses derfor som opfyldt.

Tilpasset kapaciteten
Selskabet har igennem længere tid tilpasset maskinkapaciteten til aktiviteten og her igennem effektiviseret den løbende drift, hvilket har været en væsentlig faktor for det fortsat acceptable resultat.

Årets resultat sammenholdt med forventet udvikling er ifølge beretningen, at resultat og økonomiske udvikling blev som forventet.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra virksomhedens adm. direktør Martin Henriksen, men han har ikke ønsket at kommentere regnskabet yderligere.

Læs om virksomhedens teknologiske opgradering:
Knuser-duo opgraderer til det helt tunge grej

BREAKING
{{ article.headline }}
0.046|