23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Minister: Ordentlige brugsanvisninger er arbejdsgivernes ansvar

Beskæftigelsesministeren i samråd om mangelfulde brugsanvisninger i byggeriet: Det skal der gøres noget ved

Det er først og fremmest arbejdsgiverne i byggeriets ansvar, at sikre at det fysiske arbejdsmiljø er i orden.

Derfor er det også arbejdsgiverne, der skal sørge for, at der er der er tilstrækkelige brugsanvisninger og vejledninger, så medarbejderne ikke kommer ud for ulykker.

Det slog beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fast i går under at samråd på Christiansborg.

- Det er arbejdsgivernes pligt at sikre, at der er styr på sikkerheden. I forhold til kvaliteten af brugsanvisninger er der plads til forbedring. Der pålægger leverandøren et ansvar pfr at lave en tilstrækkelig brugsanvisning til, hvordan et produkt skal anvendes, sagde ministeren.

Vil knække kurven
I 2016 fik virksomheder i byggeriet ved 160 påbud besked på, at der var noget galt med deres brugsanvisninger og montagevejledninger. Kun ganske få af kravene er stillet til leverandører af byggematerialer.

De fleste påbud og vejledninger er givet til arbejdsgivere. Manglerne tæller blandt andet tilstrækkelige brugsanvisninger på stoffer, som bruges på en byggeplads eller fastsatte vægtgrænser for, hvornår der skal bruges tekniske hjælpemidler til at løfte.

Troels Lund Poulsen vil nu bede Arbejdstilsynet tage kontakt til byggebranchens organisationer, så parterne kan drøfte, hvad man kan gøre for at brugsanvisningerne bliver bedre.

- På den baggrund må Arbejdstilsynet vurdere, hvor der skal til, for at rette op på manglerne. Kurven for arbejdsulykker i byggeriet skal knækkes, sagde ministeren.

Bødestraf
Det var Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl, der havde kaldt ministeren i samråd, hvor han blandt andet krævede svar på, hvorfor der ikke udstedes bøder ved klare brud på reglerne om brugsanvisninger.

- Jeg mener, mener det skal have en konsekvens - i form af en bøde hvis ikke leverandørvirksomhederne sikrer, at der er ordentlig brugsanvisninger. Derudover ser jeg gerne at staten etablerer en rådgivningsvirksomhed, hvor de smv’er der gerne vil sikre at bedre arbejdsmiljø, kan få hjælp til det, lød det fra EL-ordføreren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04