Sammenlignet med året før, er der sket forbedringer på bundlinjen i regnskabsåret 2016/2017 hos det rådgivende ingeniørfirma Torkil Laursen A/S, men fra ledelsens side er man fortsat ikke tilfreds.
Sådan lyder meldingen fra Peter Steeskov, der er partner og viceadm. direktør i rådgiverfirmaet.
Virksomheden lander med 18,6 mio. kroner en nettoomsætning godt og vel på niveau med 2015/2016, mens resultatet før skat er forbedret med over 270.000 kroner og lander 773.421 kroner i plus.
Forklaringen på bedringen på bunden er færre tabsgivende sager, forklarer Peter Steenskov.
Skarpe forventninger
- Der er sket forbedringer på det område, siger han og understreger samtidigt, at der skal arbejdes mere med overskudsgraden.
- Vi vil gerne have en større overskudsgrad. Nu er den på under fem procent, og vi vil gerne op på 10 procent. Det er vores forventning til 2017/2018, siger han.
Her regner man med en omsætning omkring de 20 mio. kroner, så forbedringerne skal hentes via større fokus på fra- og tilvalg af sager.
Der skal skæres ned på sager med større risiko og i stedet satses mere på almindelige bygge- og renoveringssager, fortæller han.
Virksomheden, der har base i Taastrup, yder rådgivning inden for såvel nybyggeri som ombygning og renovering.
Dertil kommer bygherrerådgivning og rådgivning inden for områder som indeklima, tilstandsrapporter og bæredygtighed.
Rådgiver vil forbedre indtjeningen
I det seneste regnskab for Torkil Laursen A/S er overskudsgraden på knap fire procent, og det er ikke tilfredsstillende, fortæller partner og viceadm. direktør