23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Pludselig lammede Landbrugspakken elementfabrikkens telefoner

Landbrugsbyggeriet blev sat på pause, da balladen om en ny Landbrugspakke for to år siden begyndte. Det blev startskuddet til en lukrativ omprioritering af strategien hos Give Elementfabrik

- I november 2015, for nøjagtigt to år siden, stoppede telefonen med at ringe.

Jens Henrik Eskildsen siger en kort fløjtelyd i telefonen, før han fortsætter:

- Det skete fra den en dag til den anden, og der gik flere måneder, før den begyndte at ringe igen.

Det ramte hårdt i Give Elementfabrik, da Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering kort efter sin tiltræden i sommeren 2015 luftede planerne om en ny Landbrugspakke.

Snakken om millionstøtte til renovering og modernisering af blandt andet staldanlæg lagde alle byggeplaner i landbruget på is, og så var gode råd dyre hos elementfabrikken, hvor Jens Henrik Eskildsen har været direktør siden 1996.

- Vi havde måske satset for meget på landbrug, som så lige pludselig gik i stå, erkender Jens Henrik Eskildsen, som stod i spidsen for flere end 100 ansatte efter et par år med pæn vækst i virksomheden.

- Vi vil jo heller ikke af med folk, for de er svære nok at få fat på i forvejen. Men der er heldigvis kort vej til beslutningerne her, så bare fordi der ikke var noget at lave et par måneder, var der ingen grund til at gå i panik. Specielt ikke når man ved, der er masser at lave i markedet. Så handler det bare om at finde nogle opgaver, der passer til produktionen.

Byggeri til industrien
Løsningen blev at satse målrettet på byggeri til industrien. Og det viste sig at være en gylden beslutning for virksomheden, der netop har udsendt regnskabet for 2016/17.

Overskuddet er på 41 mio. kroner før skat, og det er ikke bare en fremgang på mere end 140 procent fra nedgangsåret 2015/16, men også godt og vel en fordobling af det normale niveau i de foregående år.

- Det giver en højere omsætning og en større dækning, siger Jens Henrik Eskildsen om byggeriet til industrien, hvor større kompleksitet og højere sværhedsgrad belønnes med øget indtjening.

Og så skulle man måske tro, at Give Elementfabrik i dag anser sig selv for at være leverandør til industrien frem for alt.

Effekt af Landbrugspakken
Men sådan forholder det sig ikke:

- Vi har levet af landbrug i 50 år, så de kunder sorterer vi ikke bare fra, fordi der lige har været et år med højere priser i industrien, fastslår Jens Henrik Eskildsen, som også mener, at effekterne af den Landbrugspakke, der blev fremlagt i december 2015 og vedtaget af et smalt, borgerligt flertal den 25. februar sidste år, nu begynder at vise sig.

- Der er nogle kæmpe svinestalde i støbeskeen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03