En tømrer skærer igennem

Her er en bog, som alle teoretikere burde læse, især byggeriets teoretikere, beregnere og tegnere.

En Tømrers Dagbog hylder det godt håndværk og svinger samtidig mukkerten over social dumping, mangel på god kommunikation i store og små byggeprojekter samt de fraværende arkitekter og ingeniører, når det for alvor tager fart med det praktiske byggeri.

Ole Thorstensen (f. 1965) er tømrer og bygmester og har 30 års erfaring med forhandlinger, tegninger, samarbejde med fagspecialister samt brobygning over den forståelseskløft, han konstant oplever mellem faglærte håndværkere og den akademiske verden.

Med udgangspunkt i et helt konkret projekt, istandsættelsen af et loftsrum, følger vi projektet fra igangsættelse til afslutning.

I velskrevne og velturnerede kapitler er læseren med på byggepladsen, når håndværkerne dukker op, frustrationer melder sig og de løsninger graves frem.

Bogen er en velkommen hyldest til de manuelle færdigheder, der ifølge forfatteren i dag er undervurderede. Ligesom sund fornuft i planlægningen:

"..alligevel bliver udgifterne mærkbare. Der er punkter, arkitekten ikke har taget med i sin beskrivelse. Hvorfor har han ikke fået det med? Måske fordi det ikke er særlig populært at påpege ekstraudgifter; det er, som om udgifterne klæber til dig, og så er det bedre at se den anden vej go overlade den del af opgaven til en anden. Det er blevet en kultur, en arbejdsform", skriver han et sted.

Dette tema - at aktørerne i et byggeprojekt burde tale bedre sammen - vender han tilbage til flere gange.

Han er overbevist om, at han ikke er alene som håndværker, når han godt kunne tænke sig arkitekten mere på byggepladsen, at arkitekten, eller ingeniøren for den sags skyld, går direkte i dialog med håndværkeren, så man sammen kan finde den bedste løsning for kunden.

"I de fleste tilfælde er arkitekten dårlig nok inde om byggepladsen, og ofte er ingeniøren ikke engang forbi, inden de laver deres beregninger. Af og til lykkes det mig at lokke dem ud af deres kontor, sådan oplever jeg det i hvert fald. I de tilfælde bliver løsningerne typisk bedre, end de ellers ville være blevet. De bliver økonomisk bedre, den praktiske konstruktion bliver bedre ..", lyder det blandt andet fra tømreren, der har 25 års erfaring i kontakten mellem den akademiske del af byggebranchen og håndværkerne.

Og den kontakt er blevet forringet, mener han.

"Branchen er blevet mere akademisk. Håndværkeren er samtidigt blevet dårligere til at bruge sin fagkundskab til at påvirke byggeprocesserne (..) der er mindre eftertænksomhed, når meningerne ikke blive hørt", skriver Thorstensen i sin filosofi over håndens arbejde i en mere og mere kompleks verden.

Det er hårde ord. Og virker som nødvendige ord.

Men vores norske tømrer er ikke kun ude på at provokere. For som han skriver et sted i bogen: "Nogle gange må jeg provokere kunden lidt, tirre ham eller hende med spørgsmål om hvorfor dog det (..) men jeg spørger lige så meget for at forstå det selv. Vi er nødt til at forstå det på samme måde".

Den forståelse kan blive større ved at læse denne bog. Den er sjov i sine praktiske beskrivelser og finurlig i sin tilgang til faget.

Og så har den en fin erkendelse af, at uanset hvor godt samarbejdet har været, så skal man også videre med hverdagen.

"Uanset hvor tilfreds man er med håndværkeren, er det godt at slippe for at se os hver dag", lyder det i fin selverkendelse.