23948sdkhjf

Nedbrydernes indtjening smuldrede i et stærkt marked

Nedbrydningsfirmaerne har haft ganske fin aktivitet, men kæmper også om priserne, og det ses på resultaterne i virksomhedernes regnskaber

Når man sammenholder det seneste regnskab fra P. Olesen & Sønner A/S som omtalt ovenfor med den brancheanalyse, som Dagbladet Licitationen for 14 dage siden offentliggjorde, så følger firmaet meget godt den trend, der viser sig for hovedparten af virksomhederne.

Trenden er nemlig den at der er høj aktivitet med stigende omsætning til følge, men der tjenes lidt mindre på opgaverne.

Bedre marked
Flere af de største danske nedbrydningsvirksomheder meldte om optøningstendenser i et ellers låst marked sidste år. Men selvom bruttofortjenesten voksede hos seks ud af ni aktører, har bedringen umiddelbart ikke lageret sig på bundlinjerne. Således forbedrede blot en tredjedel af de ni nedrivningsvirksomheder resultatet før skat i deres seneste årsregnskab.

En del af forklaringen på de mindre bundlinjer er den fortsatte intense konkurrence, der præger nedrivningsbranchen. Noget tyder på, at succesparameteret over alle er at tjene penge i det hele taget. I hvert fald udtrykte ledelserne hos G. Tscherning, Weisleder, JC Nedrivning og LH Hockerup alle tilfredshed med udviklingen i det seneste regnskabsår på trods af stort set halverede resultater før skat hele vejen rundt.

Flere rydder op
Flere steder sorterer tilbagegangen under investeringer eller oprydning i organisationerne. Det gælder eksempelvis G. Tscherning og Kingo Karlsen. Sidstnævnte er den eneste blandt de ni nedrivere i analysen, der ikke betragter det seneste resultat som tilfredsstillende. Kingo Karlsen og flere andre nedrivere udtrykker i årsrapporterne fra sidste år forventninger om en positiv udvikling i de regnskaber, der tikker ind for 2017.

Læs brancheanalysen: Nedrivernes indtjening smuldrede i et stærkere marked

Hovedpointer fra brancheanalysen
To tredjedele af nedriverne øgede bruttoresultatet sidste år, og det kastede en samlet stigning på knap fem procent af sig

Seks ud af ni aktører gik tilbage på resultat før skat – og samlet tjente branchen 12 procent mindre sammenlignet med året før

Det gennemsnitlige resultat før skat faldt fra 7,7 mio. kroner i 2015 til 6,8 mio. kroner sidste år

Otte ud af ni aktører betegner det seneste regnskab som tilfredsstillende

Den gennemsnitlige afkastningsgrad faldt fra 15,50 procent til 14,25 procent sidste år

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156