23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggevækst giver optimisme blandt rådgivere

Landets rådgivende ingeniørvirksomheder forventer at øge medarbejderantallet det næste halve år

Fremtiden byder på tykkere ordrebøger, hvis man spørger branchen for rådgivende ingeniører.

I en ny konjunkturmåling, udarbejdet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), fremgår det, at virksomheder, der repræsenter 36 procent af de ansatte i branchen, forventer at øge medarbejderantallet det næste halve år, mens 17 procent tror, de kommer til at afskedige flere, end de ansætter. De sidste 47 procent forventer uændret beskæftigelse.

- Branchen forventer at ansætte flere, og det afspejler, at der er fremgang i markedet. Det gælder især inden for boligbyggeri, offentligt byggeri, erhvervsbyggeri og miljøområdet, mens infrastruktur går tilbage, siger konsulent i FRI, David Meyer.

Geografiske forskelle
FRI har spurgt virksomhederne til ordresituationen for en række sektorer sammenlignet med for seks måneder siden i april, da undersøgelsen blev gennemført sidst. Øst for Storebælt har virksomheder, der repræsenterer 61 procent af de ansatte i branchen, mindre i ordrebogen inden for infrastruktur end i april. Vest for Storebælt er andelen 32 procent, mens 45 procent her har fået flere infrastrukturopgaver.

- Umiddelbart kan det se positivt ud vest for Storebælt, men man skal huske på, at størstedelen af de store anlægsopgaver ligger på Sjælland, og samlet set er der tale om et markant fald, siger David Meyer.

Konklusionerne i konjunkturmålingen fra FRI minder om budskaberne i Dansk Byggeris halvårlige konjunkturanalyse, som Licitationen - Byggeriets Dagblad senest omtalte onsdag den 18. oktober. Her var lød det, at især boligbyggeriet er i vækst i øjeblikket, mens det ser mindre godt ud for anlæg.

Banerne tynder ud
Men mens det er vejområdet, der særligt trækker ned på anlægssiden analysen fra Dansk Byggeri, er det særligt baneområdet, som skuffer blandt rådgiverne.

- Øjebliksbilledet blandt entreprenørerne vil ofte være den situation, som rådgiverne stod i for omkring halvandet år siden, da de typisk er med i tidligere faser. Og der kan vi se, at der ikke er ret meget i pipeline på baneområdet fra 2020 og frem, siger David Meyer.

I analysen fra FRI kan man i øvrigt se, hvor stor en rolle udlandet spiller for de danske rådgivere. Branchens udenlandske datterselskaber udgjorde i 2016 57 procent af omsætningen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.204|