23948sdkhjf

Eksporten udfordrer byggematerialerne

De danske byggematerialeproducenter har tabt omsætning i både Danmark og udland i andet kvartal

De danske byggematerialeproducenter mistede omsætning i årets andet kvartal, selvom omsætningen i byggesektoren samlet set voksede med syv procent, ifølge en analyse fra DI Byg på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Omsætningen i Danmark faldt med 4,3 procent, mens eksporten faldt 3,8 procent.

DI Byg hæfter sig hovedsagligt ved eksportfaldet, som ikke er et øjebliksbillede, men en mere vedvarende tendens.

Mere protektionisme
Eksporten til Tyskland har stort set været uforandret over de seneste par år, selvom der samtidig har været en markant stigning i byggeaktiviteten.

Og i Norge har de danske producenter tabt omkring 3,4 procent i omsætning i forhold til samme kvartal sidste år. Antallet af udstedte byggetilladelser har ellers været uændret i den samme periode.

Konsulent i DI Byg, Jakob Orbesen, fremhæver, at der i EU bliver fokuseret mere på egne normer.

- I de europæiske lande oplever vores medlemmer en øget grad af protektionisme. Man ser, at flere stater i højere grad lægger vægt på brug af egne normer og standarder, når de bygger, siger Jakob Orbesen.

Han peger samtidig på, at den høje aktivitet på det danske marked får flere til at blive hjemme.

- Det gælder typisk for de små virksomheder, der bruger alle ressourcerne i Danmark for at følge med aktiviteten.

Forsinkede leverancer
Tilbagegangen i Danmark på 4,3 procent vækker ikke umiddelbart bekymring hos DI Byg.

- Man skal huske, at de kommer fra et meget højt niveau. Og en del af det skyldes udfordringer med forsinkede leverancer af stål og beton, som bør være en periodevis forhindring. Når det er sagt så ved vi, at man visse steder siger nej til opgaver på grund af mangel på arbejdskraft, og det kan på længere sigt blive en mere vedvarende udfordringer, Jakob Orbesen.

Danske producenter af byggematerialer eksporterer, hvad der svarer til cirka 40 procent af den samlede omsætning. Heraf går cirka 70 procent til EU.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11