23948sdkhjf

Sti skal binde kunst, by og landskab sammen

Ishøj Kommune, Arken og Realdania har nu fundet de kunstnere og arkitekter, som skal konkurrere om at bygge en ny kunststi igennem Ishøj
De fire udvalgte hold
  • Schønherr A/S, In Situ ApS og Niras A/S med kunstnerne Morten Stræde og Thilo Frank
  • Juul Frost Arkitekter A/S og John Pløger med lyskunstner Flemming Brantbjerg og kunstner og professor Claus Carstensen
  • Tredje Natur, EKJ Rådgivende ingeniører AS, TN Research v. Boris Brorman Jensen, Fortheloveoflight og kunstner Ingvar Cronhammar
  • Arkitekt Kirstine Jensens Tegnestue med Marie Nipper og kunstner Jeppe Hein

Et af de seneste års mest ambitiøse kunstprojekter i Ishøj går nu ind i en ny fase. Ifølge planen skal kommunen i sommeren 2019 indvie en særlig kunststi fra Ishøj Station til kunstmuseet Arken.

Nu har kommunen udpeget de fire hold af kunstnere og arkitekter, som skal kæmpe i en storstilet konkurrence om at få den store opgave.

27 hold ansøgte om at deltage i konkurrencen, og Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj, er glad for den store interesse:

- Vi har udvalgt fire virkelig interessante og kompetente hold, og vi er meget spændte på at se deres kommende forslag, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

- Vi leder efter en stærk idé, der er ud over det sædvanlige, og det er jeg sikker på, at vi også får. Generelt var ansøgerne alle meget kvalificerede, og de fire hold, som vi har udvalgt, ligger på et virkelig højt niveau, tilføjer han.

Dommerkomiteen
  • Borgmester, Ishøj Kommune,
    formand for dommerkomiteen
  • Repræsentant, Ishøj Kommune
    Marie-Louise Madsen, teknisk direktør, Ishøj Kommune
  • Astrid Bruus Thomsen, programchef, Realdania
  • Christian Gether, direktør, Arken
  • Mette Skjold, partner/adm. direktør, arkitekt maa & mli - fagdommer landskab
  • Tue Hesselberg Foged, founding partner, arkitekt maa - fagdommer arkitektur

Skal binde byen sammen
Den 2,2 km lange strækning fra Ishøj Station til Arken - som har fået navnet Arkenwalk - går igennem forskellige byrum og boligområder og videre ud i kystlandskabet i Ishøj Strandpark.

Et af målene for den kunstneriske stiforbindelse er, at den både skal binde de forskellige dele af byen sammen og give borgere og besøgende en kunstoplevelse ud over det sædvanlige.

- Det helt specielle for denne konkurrence er, at der er kunstnere med som en vigtig del af holdet.

- Det giver projektet et ekstra løft, siger museumsdirektør Christian Gether fra Arken i pressemeddelelsen.

- Med konkurrencen lægges der op til at udforme stiforbindelsen på en sådan måde, at kunst, landskab og byrum smelter sammen og får en ny betydning, og sådan at kunsten inddrager og aktiverer publikum på nye og overraskende måder, tilføjer han. 
Kaptain

Tidsplan og budget
Næste skridt i processen er et kickoff-arrangement, hvor de fire udvalgte hold får mulighed for at gå ruten igennem. Dernæst får de lov til at fordybe sig i deres forslag, som de skal aflevere i december.
Blandt de indkomne forslag vil projektets styregruppe udvælge de to bedste, som får lov til at gå videre til en såkaldt dialogfase, hvor de får mulighed for at arbejde videre og tilpasse deres forslag.
Den endelige vinder offentliggøres 19. juni 2018.

Budgettet for projektet beløber sig til cirka 24 mio. kroner. Heraf bidrager henholdsvis Ishøj Kommune med 8 mio. kroner og Realdania med 16 mio. kroner til det samlede projekt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236