Nedbrydningsvirksomheden G. Tscherning A/S, der er kommet med årsregnskab, afsluttet den 30.4., viser en nedgang i resultatet, men fremgang på bruttofortjenesten fra 114 mio. kroner til 116 mio. kroner. Driftsresultatet halter nedefter fra 9,6 til 5,7 mio. kroner, mens bundlinjen lander på 2,2 mio. kroner i forhold til det dobbelte året før. Men som vi skrev i forbindelse med årsregnskabsomtalen, så er 2,2 mio. kroner er dog ikke et stort beløb på bunden når bruttofortjenesten er på 116 mio. kroner.
Et par udfordrende år
Men til gengæld er pengestrømmen forbedret med ca. 20 mio. kroner:
- Sidstnævnte karakterer jeg som en sund udvikling i virksomheden, og det betyder at vi har bedre styr på tingene, sagde Søren Tscherning til Licitationen Byggeriets Dagblad dengang. Og han tilføjede:
- Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været et par år med udfordringer. Vi har brugt rigtig meget energi på at rydde op i procedurer og i det hele taget at trimme organisation, processer og funktioner, så det kører langt mere optimalt nu,
Søren Tscherning er selv adm. direktør, efter at den hidtidige direktør gennem et par år, Søren Refsgaard forlod virksomheden.
Søren Tscherning har også givet udtryk for, at opkøbet af nedbrydningsvirksomheden Brandis A/S har været dyr, men at man i år regner med at kunne sætte et punktum, således at virksomheden med en endelig integration kan komme videre og høste frugterne af fusionen.
Dyrt år for stor aktør
G. Tscherning har kæmpet med opkøb og har nu fokus på produktion