Byggeorganisationer er ikke overraskede over resultat

Ærgerligt, nedslående og et ikke overraskende resultat.

Sådan lyder et par af reaktionerne ovenpå Københavns Kommunes nye kundetilfredsundersøgelse, der viser, at kommunen - trods flere tiltag - ikke er lykkes med at løfte tilfredsheden væsentligt efter et skidt resultat i 2015.

I 2017 er 39 procent utilfredse. I 2015 var det 42 procent.

- Det er rigtig ærgerligt. Man har forsøgt at sætte mange ting i gang, som ikke har givet udslag i bedre resultat. Det er nedslående, siger Christoffer Susé, adm. direktør i Haandværkerforeningen I Kjøbenhavn.

Han fremhæver, at han ikke tror, at tingene for alvor flytter sig, før det politiske lederskab i kommunen tager mere ansvar. Han påpeger blandt andet, at teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL), tidligere har meldt ud, at han ikke giver så meget for erhvervsvenlighedsanalyser.

Han fremhæver desuden, at der skal et servicegen ind, og at der skal fokus på flere sagsbehandlere - et skridt, kommunen er gået i.

- Det skal der mere af, siger han.

Vigtigt med ny tilgang
Hos Dansk Byggeri roser man - ligesom Haandværkerforeningen I Kjøbenhavn - at der er sat initiativer i værk, og erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri, Torben Liborius, roser desuden, at kommunen vælger at måle på kundetilfredsheden.

At den imidlertid ikke har rykket sig væsentligt fra 2015 til 2017 er han ikke så overrasket over:

- Det kommer ikke bag på os, at byggesagsbehandlingen i København er udskældt. Vi hører fra vores medlemmer, at den er besværlig, siger han og fortsætter:

- Vi mangler at se initiativerne virke i dagligdagen.

Han fremhæver sagsbehandlingskulturen i kommunen som en barriere og fremhæver, at man har en myndighedskultur, hvor man er lidt firkantet.

Det er vigtigt med en mere forklarende, løsningsorienteret og smidig tilgang, lyder det.

Borgmester modsvarer
Fra Morten Kabells side fremhæves det, at han ikke giver meget for brancheorganisationernes opgørelse over erhvervsvenlighed i kommunerne, da de i flere tilfælde har været behæftede med faktuelle fejl, og fordi de rangerer København lavt, da kommunen prioriterer velfærd frem for skattelettelser til erhvervslivet.

- Det er en grundlæggende uenighed, som vi godt kan blive ved med at skændes om i medierne. Men det kommer der ikke et konstruktivt samarbejde ud af, skriver han i et mailsvar til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Her understreger han, at kommunen selv har erkendt, at de har en udfordring med kvaliteten af deres byggesagsbehandling.

- Og det er selvfølgeligt ikke i orden. Når vi kræver, at virksomheder og københavnere betaler for en ydelse, skal servicen selvfølgelig også være i orden, skriver han og påpeger, at de derfor har spurgt kunderne til, hvad de kan gøre bedre.

- Vi er helt med på, at der skal arbejdes med dialogen med vores kunder. Vi skal eksempelvis blive bedre til at vejlede om, hvad der skal til for at få en byggetilladelse, hvordan man bruger den udskældte nationale ansøgningsplatform BOM og lignende. Men virksomhederne skal også acceptere, at vi fra politisk side ønsker færre dispensationer fra vores lokalplaner. Og derfor kan man ikke altid få lov til det, man gerne vil have lov til. Men selvfølgelig skal vejledningen om, hvad der kan lade sig gøre, og tempoet i sagsbehandlingen være i orden, lyder det.