23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye videnscentre skal fremtidssikre håndværkerelever

Erhvervsskoler i Horsens og København er udpeget som hovedsæder for to videnscentre med særlig relevans for byggeriet. De skal styrke eleverne til fremtidens teknologi

Undervisningsministeriet har udpeget adresser til ni såkaldte videnscentre, der skal styrke udstyrspakken på erhvervsskolerne og elevernes digitale og teknologiske kompetencer. Der er afsat 133 mio. kroner fra 2017 til 2020 til etablering og drift af centrene og 80 mio. kroner til et særligt udstyrsløft.



To centre med fokus på håndværksfagene skal administreres fra erhvervsskolerne Learnmark i Horsens og Next Uddannelse i København. Begge institutioner har to samarbejdsskoler, og det er hensigten, at videnscentrene skal gavne hele landet.



Selvkørende efter tre år

- Vi opfatter det som hele branchens videnscenter, som vi sammen med vores samarbejdsskoler har fået ansvaret for at administrere. Og det forpligter, fordi vi dermed skal tage initiativet til at sikre, at eleverne bliver ajourført med de nye kompetencer, som markedet efterspørger, siger uddannelseschef Mikkel Frich fra Next København, der bliver leder af det kommende videnscenter med fokus på design og arkitektur.



Next og samarbejdsskolerne, Mercantec i Viborg og Tech College i Aalborg, modtager cirka 12 mio. kroner til indkøb af nyt udstyr og etablering, og herudover kommer en egenfinansiering på 25 procent, der er et vilkår for alle videnscentrene. Oveni støtter staten årligt med 3,8 mio. kroner til drift frem til 2020.



Herefter er det planen, at skolerne selv skal være i stand til at drive og vedligeholde videnscentrene.



- De midler skal vi være i stand til at rejse, og det kan blandt andet være gennem fonde, sponsorer og andre samarbejdspartnere, der interesserer sig for området og vil være med til at påvirke uddannelserne, siger Mikkel Frich.



Learnmark dækker bredt

Videnscentret på Learnmark i Horsens dækker bæredygtighed, klimarenovering og byggeri, og det falder i god jord hos underdirektør Louise Pihl fra Dansk Byggeri.



- Det er en god løsning, at Learnmark får ansvaret for klima og energi. Dels har de et godt projekt, der kan nå rundt til hele landet, og dels har de et bredt spektrum af bygge- og anlægsuddannelser, som også er en vigtig faktor, siger hun.



Learnmark i Horsens planlægger sammen med Roskilde Tekniske Skole og Den jydske Haandværkerskole videnscentret i to containere med fokus på henholdsvis erhvervsbyggeri og boligbyggeri, der kan transporteres rundt i landet. Learnmark-holdet modtager 8,1 mio. kroner til etablering og udstyr ved siden af det årlige driftstilskud på 3,8 mio. kroner.



Ud over de to videnscentre inden for håndværk mener Louise Pihl, at videnscentret for automation og robotteknologi på Syddansk Erhvervsskole vil være relevant.



- Med den øgede digitalisering er automation og robotteknologi selvfølgelig også noget, der er interessant for byggeriet, men i første række er det de to håndværkscentre, der er direkte målrettet byggeriet, siger hun.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157