23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Direktør: Det handler om at udnytte kapaciteten

Anlægsgartnerbranchen er et benhårdt marked, og derfor skal man effektivisere for at klare sig, melder direktør i Grøn Vækst A/S

Grøn Vækst A/S er en af de virksomheder i anlægsgartnerbranchen, der både har forbedret bruttofortjenesten og resultatet før skat i 2016.



Virksomheden, der tog sin begyndelse i 2011, lander en bruttofortjeneste på 20,4 mio. kroner i 2016 mod 19,2 i 2015 og et resultat før skat på 7,1 mio. kroner mod 5,1 mio. kroner i 2015.



For at sikre de positive resultater handler det i høj grad om at udnytte virksomhedens kapacitet til fulde, forklarer direktør og partner i Grøn Vækst, Jakob Kristensen.



- Det er ikke fordi, vi tjener flere penge på de ting, vi gør, men fordi vi bedre udnytter vores maskineri og den måde, vi kører forretningen på, fortæller han til Licitationen - Byggeriets Dagblad og fortsætter:



- Vi oplever stadig benhård konkurrence. Vi får absolut ikke tingene foræret. Det handler i høj grad om at blive bedre til at udnytte kapaciteten.



- Vi konkurrerer så blodet flyder, supplerer han og udpeger OKNygaard og HedeDanmark som virksomhedens nærmeste konkurrenter



Han fremhæver, at enhedspriserne i branchen er faldet, mens lønningerne er steget.



Fokus på uddannelse

I 1995 var enhedsprisen for renhold af staudebede for eksempel 110-120 kroner, mens det i dag er nede på 50-80 kroner, fortæller han.



- Det er samme situation som landbruget. Vi får simpelthen færre penge for varerne, siger han og betegner branchen som "et hårdt marked", hvor man skal være "pivdygtig" for at klare sig.



For Grøn Vækst er fokus derfor på effektiviseringer og det at have de rette medarbejdere, som gerne vil faget og er villig til at gå en ekstra mil.



Jakob Kristensen påpeger, at han - netop som følge af den benhårde konkurrence - ikke kan løfte sløret for alt, virksomheden gør for at sikre sig god omsætning og indtjening, men at de fortsætter fokus på arbejdsmiljø og miljø samt ledelse.



Det er nemlig vigtigt at få fat i de rette ledere og fortsætte deres udvikling gennem uddannelse, påpeger han.



Som noget nyt har Grøn Vækst derfor sat gang i et ledelsesakademi for deres formænd. Der er tale om en intern uddannelse, og undervisningen foregår både med interne og eksterne bidrag.



Derudover deltager nogle af formændene også i eksterne kurser i regi af Danske Anlægsgartnere, fortæller han.



Tror på mere aktivitet

Han tror på, at der på anlægssiden bliver mere at lave i 2017, men at den begrænsende faktor bliver at skaffe nok medarbejdere til at løse opgaverne.



På driftssiden, som er der, Grøn Vækst har sit kerneområde, tror han på en mere stabil vækst og derfor kommer det her mere til at handle om at hente markedsandele, påpeger han.



Han understreger, at det for Grøn Vækst derfor både kommer til at handle om at forsøge at holde fast i det de har samt i deres medarbejdere foruden at sikre god kvalitet, så de kan få flere kunder.



Og i den bestræbelse vil de ikke kun fokusere på pris, påpeger han, og understreger, at det er en svær balance.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125