Ole Wamsler, adm. direktør i Ajos, fylder 60 år til foråret. Men det betyder ikke, at han er på vej væk. Tværtimod. Han synes det er sjovt at gå på arbejde, og være med til at forandringslede en virksomhed ind i en ny æra. 
 
Ole Wamsler har været i en række af de velkendte virksomheder i udlejningsbranchen. Han kom i 2006 fra en karriere i IT-branchen til Cramo A/S, som direktør. Små fem år senere kom han til Pitzner Materiel A/S. Her gennemførte han en succesfuld sammenlægning af tre udlejningsvirksomheder, VMC Pitzner A/S, Corona Pitzner A/S and AGJ Pitzner A/S, og i forbindelse med salget til et ventureselskab sammen med GSV Materieludlejning forlod han i april sidste år sin stilling og blev sommer sidste år direktør for Ajos. Ole Wamsler er sideløbende med sin stilling som adm. direktør bestyrelsesformand i Nordisk Logistik Partner A/S og bestyrelsesmedlem i Trademade Cosmetics A/S. 
 
Kan selv bestemme fremtiden 
Ole Wamslers fodaftryk har altid været forandringsledelse med IT og logistik som fokusområde, men også med branding og kundefokus. 
 
- Jeg har ingenlunde planer om at gå på pension, men på et tidspunkt vil jeg gerne lave egne projekter. Jeg har den store fordel, at jeg ikke længere skal køre mig i stilling til et nyt karrierehop, men kan koncentrere mig om at få Ajos til at vækste på en sund og god måde, og vi er stærkt på vej, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad. 
 
Han tilføjer at salget af Pitzner stillede ham på en måde, så han selv kan bestemme, hvad han vil lave, når den tid kommer.
En erfaren chef i sit sidste karrierejob
Ole Wamsler bliver 60 år næste gang, og han har ingen planer om at stoppe - men det er hans sidste karrierejob