Solceller og grønne tage i Valby
Valby Maskinfabrik tager hastigt form og en vigtig del af byggeriet, nemlig taget, står tagentreprenøren Phønix Tag København A/S for. Valby Maskinfabrik er, ligesom Frederiks Brygge, et nybyggeri med fokus på detaljer og kvalitet. Det er noget, der går særdeles godt i tråd med Phønix Tags ideologi.
- WR Entreprise, der er totalentreprenører, er gode til at lytte til vores vejledning og inddrage os allerede i projekteringsfasen, hvilket betyder øget effektivitet i hele byggeprocessen, siger administrerende direktør, Erik Møbius.
Valby Maskinfabrik belægges med tagpap. Ovenpå taget bliver der limet solceller, og nogle steder bliver tagene forvandlet til miljøvenlige og æstetiske frirum. De bliver nemlig belagt med grøn Sedum, som har en gavnlig effekt for fugle- og insektliv. Samtidig afhjælper det grønne tag, som er en modul bakke løsning, belastningen på kloaksystemet ved at binde regnvandet.
Hvor de grønne tage kun etableres nogle steder, bliver alle tagene beklædt med solceller, hvilket betyder, at bygningerne kan bygges med tyndere vægge og derfor bliver visuelt flottere. Opsætningen af solceller kræver normalt gennembrydninger i taget, men Phønix Tag København kan lime solcellerne på taget i stedet, hvilket eliminerer den uhensigtsmæssige bivirkning.
Selvom Erik Møbius ved, at der er udfordringer på alle byggeprojekter, mener han, at det handler om det gode samarbejde. Blandt andet derfor er Phønix Tag begejstret for at være en del af byggeriet på Valby Maskinfabrik.
På WR Entreprises sager er der generelt mindre udfordringer, fordi vi allerede i projekteringsfasen har været med til at tage hånd om de udfordringer, som kan forekomme i løbet af en byggeproces. Samtidig har de en virkelig god vilje til at ville finde løsninger frem for problemer, Siger Erik Møbius.
Faktaboks:
|