Arkitektkonkurrencer er ofte uden økonomisk sans

Økonomien stikker af for arkitekter, når de deltager i stort anlagte konkurrencer, hvor alle kreative og kvalitetsmæssige greb skal tages i brug for at vinde.



Det siger direktør i Bygherreforeningen, Henrik Bang, som en kommentar til arkitekt og stiftende partner Kim Herforth Nielsens efterlysning af større arkitektonisk kreativitet.



I magasinet Arkbyg, siger Kim Herforth:



- Før finanskrisen var der vilje til at eksperimentere med arkitektur. 8Tallet, Bella Sky og Ørestads Gymnasium skød op, og man turde bygge noget, der var anderledes, men det er nu mere sjældent, mener han.



- Lige i øjeblikket, hvor vi igen har en opgangstid, er der ikke så mange eksperimenter tilbage. Vi har så stor en tilgang til København af nye beboere, og der mangler boliger overalt, at man kan sælge hvad som helst. Og når du kan det, hvorfor så anstrenge sig, synes mange bygherrer at tænke, siger Kim Herforth.



Han tilføjer, at flere af de opgaver, der er omkring havnefronten i København burde have været ude i arkitektkonkurrencer.



- Så man på den måde kan få højnet den arkitektoniske kvalitet og styrket variationen. Heldigvis er der også undtagelser, som Papirøen, der har været i konkurrence. Konkurrencer udvikler os, siger Kim Herforth.



Kan være svært at styre

Hertil siger Bygherreforeningens direktør Henrik Bang:



- Der skal være plads til begge dele, både det kreative og den gedigne hverdagsarkitektur. Men jeg kan godt forstå, at bygherrer har behov for at sikre økonomien. Det er jo de færreste, som starter uden et budget, og erfaringen er, at når du kaster dig ud i arkitektkonkurrencer, så kan det være svært at styre økonomien, siger Henrik Bang til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



Det går ofte galt

Han mener, at mange arkitekter ikke har været i stand til at servere idéen i et format, der giver tryghed i økonomien, og hvor man efterfølgende kan bruge konkurrenceresultatet til byggeprojekter, der holder sig inden for budget.



- Det er min erfaring, at det ofte går galt. Og jeg ved ikke præcist, om det skyldes, at rådgiverne fortsat er for dårlige til løbende at vurdere økonomien, eller om bygherren skal være mere tydelig i at sige, at ’det altså ikke var for sjov, da jeg insisterede på at overholde budget’.



Når virkeligheden indtræffer

Arkitektkonkurrencer animerer til det sprælske, erkender Henrik Bang, men der er en virkelighed bagefter hvor det hele skal falde på plads:



- Derfor kan jeg kun opfordre rådgiverne til at blive skarpere på budgettering og mere præcist og struktureret kunne sige, hvad ting koster, og dermed i deres arkitektoniske greb lave projekter, så visionerne også bliver bygbare. Jeg oplever ikke, at økonomistyring er en disciplin, der er i høj kurs hos rådgiverne, siger han til Licitationen.



Han tilføjer, at der ikke er noget galt med at bygge det gode jævne byggeri, men til gengæld er det vigtigt, at udenomsarealerne mellem husene fungerer godt. Her bliver der nok fortsat investeret for lidt, mener han.



For den øvre middelklasse

Tendensen med det nye byggeboom i dag, er, ifølge Henrik Bang, den samme historie, som da Brokvarterne i sin tid skød op: Der var et stort behov for at noget funktionelt skulle bygges.



- Og så kan man altid diskutere, om der burde være større variation - og om der bliver bygget for meget til den øvre middelklasse, der har råd til de høje huslejer. Men også her ser jeg en positiv udvikling, da flere projektudviklere og pensionskasser er begyndt at bygge studie- og ungdomsboliger, siger Henrik Bang.