23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Konsolidering og vækst går hånd i hånd

Hos Loxam har man netop gennemført et større indkøb af Cramos udlejningsaktiviteter

Blandt de største udlejere i bygge- og anlægsbranchen findes det franskejede Loxam, der er nummer to på ranglisten målt på omsætning og størrelse i det hele taget.

Selskabet der har været i Danmark i 10 år, har netop gennemført en større handel, idet man har overtaget finske Cramo’s aktiviteter inden for maskiner og materiel samt mandskabsmoduler med videre. Det får stor betydning for virksomheden som nu kommer op på i alt 31 afdelinger.

- Der er flere grunde til, at vi har ønsket at gennemføre dette opkøb. For os handler det om, at vi bliver mere lokalt forankret med et tæt netværk. Desuden får vi tilført en række ressourcer i form af kompetencer og knowhow som er velfungerende, og desuden får vi tilført nogle produktområder, hvor vi ikke selv var så stærke, nemlig inden for hejs, stillads og de nævnte moduler, siger adm. direktør Hanne Baunsgaard fra selskabet.

One point of contact
Loxam har siden 2007 været en markant aktør i udlejningsbranchen, hvor virksomheden har udviklet sin funktion til meget mere end at levere materiel til byggebranchen. Den vigtigste funktion er ifølge direktøren at være en kompetent og værdiskabende samarbejdspartner og rådgiver for kunden, hvor fokus er på det lokale nærvær.

Konceptet byder også på et "one point of contact"-princip, hvor selskabets specialister er tilknyttet et byggeprojekt fra start til afslutning.

- Vi arbejder strategisk og sætter altid kunden i centrum. Ved at få sat det rigtige team sikrer vi fuld effekt af alle vores services. Vi er og skal altid være en synlig sparringspartner på sitet, understreger Hanne Baunsgaard.

Det går godt
At det går godt lige nu, er der ikke mange der er i tvivl om. Det er ifølge Hanne Baunsgaard svært at sige hvordan det kommer til at gå ind i fremtiden:

- Som det går nu, er der jo godt gang i den. Der sker et mindre skifte fra anlægsarbejder til byggeri og renovering, og det følger vi selvfølgelig. Desuden er hovedaktiviteten omkring de fire store byer, men mange af aktørerne i byerne kommer ind udefra, så det er vigtigt at vi er der hvor de er, siger hun.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.136