23948sdkhjf

CC Contractor udvider plejecenter

Christians Have i Solrød Kommune vokser nu med 3.500 kvadratmeter.

I slutningen af 2018 står en helt ny tilbygning til Solrød Kommunes plejecenter klar til brug, og nu er første spadestik til taget.

Den nye bygning bindes sammen med de to eksisterende fløje og skaber derved et demensvenligt lukket gårdhaverum.

Byggeriet opføres i totalentreprise af CC Contractor, der har Force4 Architects og Sweco Danmark som henholdsvis arkitekt og rådgivende ingeniør.

Projektet har fokus på at skabe genkendelighed, tryghed og hjemlighed. Boligerne organiseres i mindre bogrupper omkring et fælles opholdsrum, hvilket vil opfordre demente beboere til at tage del i fællesskabet

- Samtidig afspejler materialevalget også, at Christians Have er mere end blot et plejecenter – Christians Have er et hjem. Derfor kommer Christians Have indvendigt til at have en rolig og hjemlig atmosfære fx ved hjælp af meget træ indvendigt og via de mange vinduer og døre, der både bringer lyset inden for og giver de ældre mulighed for at følge med i naturens cyklus uden for, siger Ivar Haugaard-Hansen, der er formand for social- sundheds- og fritidsudvalget i Solrød Kommune, i en pressemeddelelse.

Med udvidelsen skabes 24 rehabiliteringspladser i stueetagen og 30 plejeboliger på første og anden sal. Byggeriet forventes afsluttet i november 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127