23948sdkhjf

PFA Ejendomme er færdig med første projekt på havnen i Aalborg

Aalborgs Østre Havn er et tidligere industriområde, der nu udvikles til bolig- og erhvervsbyggeri

Pensionselskabet PFA’s ejendomsselskab, PFA Ejendomme, står sammen med entreprenørvirksomheden A. Enggaard bag opførelsen af tre nye ejendomme med samlet set 297 boliger i Aalborgs spirende bydel Østre Havn.

Den nye bydel er et tidligere industriområde og havneareal i Aalborg, der i øjeblikket er under omdannelse til en moderne bydel med blandet bolig og erhverv

Ejendomsforvaltningsselskabet Deas har netop startet udlejningen af det ene projekt, nemlig Havnehusene på Østre Havnegade 24, som rummer 72 moderne lejelejligheder.

- Aalborg er en attraktiv by, der er inde i en stærk og positiv udvikling. Med Havnehusene sikrer vi muligheder for en bred målgruppe ved at tilbyde lejligheder i forskellige størrelser og prisklasser. De nye beboere får samtidig et levende og attraktivt bymiljø, siger Michael Bruhn, der er direktør i PFA Ejendomme, i en pressemeddelelse.

Investorer kigger mod nord
Efter de senere års fokus på København, Aarhus og Odense har flere store investorer valgt at opføre nye byggeprojekter i den nordjyske hovedstad Aalborg.

- Vi har i Deas knap 6.000 lejemål i administration i Aalborg og ser en klar tendens til, at vores kunder har opmærksomheden rettet mod Aalborg og foretager investeringer i form af nybyggeri. Det betyder, at vores engagement også øges deroppe i tråd med vores vækststrategi.

-PFA og A. Enggaard har med Havnehusene opført en flot ejendom med nogle gode lejligheder. I Deas har vi som bygherrerådgiver været inde over projektet fra start og ser nu frem til den forestående udlejning og til efterfølgende at møde lejerne i den daglige administration og drift af deres boliger, siger udlejningschef Lasse Rüsz fra Deas.

Havnehusene
  • Havnehusene er en boligejendom på ni etager med 72 lejligheder og to erhvervslejemål.
  • Byggeriet forventes færdigt i oktober 2017.
  • Bygningens facader i røde mursten og beton er inspireret af stilen i industriområdet, og højden på byggeriet relaterer til de oprindelige høje kornsiloer, som prægede området.
  • Projektet er udviklet af A. Enggaard, tegnet af Bjørk og Maigaard arkitekter, mens Niras er rådgivende ingeniør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125