23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tømrer går enebærgang på Have & Landskab i Slagelse

Tømrerfirmaet Frede West er på HL med sine produkter i enebærtræ

Anlægsgartnerne er den klare målgruppe for tømrerfirmaet Frede West A/S, der for første gang nogensinde er på landets største fagudstilling for den grønne branche, Have & Landskab i Slagelse.

Firmaet fra Taastrup ved København laver hegn og haveprodukter i blandt andet enebærtræ, som er en specielt klimahårdfør træsort, som firmaet importerer fra Amerika.

- Enebær er fantastisk stærkt, når det gælder klimaet, og vi behandler ikke træet på nogen måde, inden vi bruger det, fortæller Lars West, der driver virksomheden.

Selvom standen ligger udendørs på udstillingen, er duften af træ umiskendelig, når man nærmer sig, og den rødlige lød i træet træder tydeligt frem i regnvejret, og lader træets farver rigtig komme til sin ret.

- Vi har fået en rigtig fin modtagelse med vores enebærtræ her på udstillingen. Anlægsgartnerne og havearkitekterne er meget interesserede, og vi taler med mange - også selv om vejret godt kunne være lidt bedre, siger Lars West til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



Flis til rygning

Udemøbler og hegn med videre er ikke det eneste, firmaet bruger enebærtræ til. Faktisk laver man poser og sække med enebærflis til rygning i grillen.

Firmaet har haft enebærhegn stående siden starten af 1990’erne, og kan konstatere, at træsorten er særdeles modstandsdygtig overfor de påvirkninger, jord giver på træ.

- Vi har jo med stor interesse holdt øje med de ting, vi lavede i starten, og det ser altså stadig fint ud, siger Lars West, der til lejligheden har en bænk i massiv enebær samt en sandkasse i enebærtræ med på udstillingen. Bænken er samlet af seks massive enebærstolper og boltet sammen. Det er ikke en bænk, man sådan lige flytter rundt med.

Firmaet har travlt med alle mulige typer af opgaver. Det gælder renoveringsopgaver, grønne opgaver med udenomsarealer med træhegn. Desuden har virksomheden et maskinsnedkeri med blandt andet CNC-styrede maskiner, så specialopgaver kan løses med den seneste teknologi.

Have & Landskab var nærmest ved at drukne i regn på førstedagen, men alligevel kom cirka 2.400 ind ad portene, hvilket betyder at vejret ikke påvirkede besøgstallet synderligt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093