Finanslovsforslaget kritiseres for for lavt ambitionsniveau
I regeringens forslag til finanslov for 2018 afsættes der 410 mio. kroner årligt frem mod 2021 til vejprojekter i hele landet.
De seneste par uger har regeringen med offentliggørelse af flere infrastrukturtiltag indenfor vejområdet forsøgt at vise, at vejene er en prioritet, eller at de kommer først, som de har udtalt utallige gange. Men efter at have læst finanslovsforslaget for 2018 i dag (torsdag 31. august 2017, red.), må dommen være, at forslaget indenfor vejområdet er for uambitiøst.
Højere ambitionsniveau
Status på mange af landets motorveje er, at trafikken stiger og hermed også trængslen på vejene, som jo er et kendt problem. Skal dette løses må regeringen skrue væsentligt op for ambitionsniveauet og investere mere i udviklingen af vores vejinfrastruktur, end de foreslår her.
I finanslovsforslaget præsenterer regeringen deres forslag om at nedsætte taksterne på Storebæltsbroen, således at der mellem 2018 og 2021 nås en samlet takstnedsættelse på 25 procent. Lavere takster på Storebæltsbroen har jævnligt været diskuteret i medierne, og er uden tvivl et ønske fra mange vælgere.
Men spørgsmålet er, hvad regeringen vil stille op med den øgede belastning, det vil medføre de omkringliggende motorveje. Her er der ganske enkel ikke kapacitet nok til at kunne modstå det øgede trafikpres, der vil komme som resultat af en takstnedsættelse.
Langsigtet planlægning
I Dansk Vejforening er opfordringen til regeringen at planlægge mere langsigtet og at se deres forslag i en større sammenhæng.
Inden man går videre med at nedsætte taksten på Storebæltsbroen, bør man få gearet de omkringliggende motorveje til at kunne håndtere det øgede trafikpres, man som konsekvens vil opleve.
For eksempel bør man i stedet for at iværksætte kørsel på nødspor på vestfynske motorvej, her gå videre med en reel udvidelse såvel på Fyn som på den anden side af broen mod Jylland.
Artiklen er en del af temaet Debat.
