Kommune tester smarte brosten

Tænk hvis man kunne få en sms, når fortovet foran ens hus var glat, eller at kommunens vinterberedskab kunne vide helt præcis, hvor det er smart at salte først.



Eller at kommunen kunne få hjælp til at flytte transporten fra bil til cykel foran skolerne. Og i det hele taget teste om ændringer i infrastrukturen rent faktisk giver de ændringer i trafikken, som man håbede på.



Og alt dette fra en og samme løsning, baseret på sensorer, dimser om man vil, og ny teknologi, som er både trådløs og usynlig.



Det ville være virkelig smart. Faktisk så smart, at der er en, der allerede har tænkt tanken.



Kim Søvsø fra virksomheden Simplysmart har ud fra en almindelig faglig nysgerrighed og en stille undren på sine gåture rundt omkring i Aarhus tænkt sig frem til den smarte brosten.



- Tanken er at udnytte den grå infrastruktur som veje, brosten og fortovskanter som en platform til at udrulle teknologi. Lokale temperaturmålinger rundt omring i byen gør, at kommunen kan optimere sit vejvedligehold og sende push-beskeder til borgerne om, at der er glat på den strækning, de plejer at køre eller gå til arbejde, fortæller Kim Søvsø.



Fra dum brosten til smart

Konceptet fra Kim Søvsø og Simplysmart er ganske enkelt: Man tager en brosten, udhuler den og indsætter en sensor i hullet.



- På den måde kan man udskifte dumme brosten med smarte og få målinger fra sensoren tilsendt - det kan være temperatur-målinger eller målinger af trafikale problemstillinger foran skoler eller børnehaver, forklarer Kim Søvsø, der har testet den første prototype af brostenen inklusive dims hjemme i sin egen have.



- Brostenen lå ved siden af vejen uden for mit eget hus, og jeg testede den først på året, hvor der var frost og sne. Jeg brugte et infrarødt termometer til en manuel måling til sammenligning. Jeg fik nogle ret brugbare målinger på vejstykket tæt på stenen, fortæller Kim Søvsø.



Testes i Syddjurs Kommune

Kim Søvsø er dog klar over, at der kræves flere og tilbundsgående tests end dem, han har foretaget.



Og dem får han nok nu. Han har i hvert tilfælde indgået et samarbejde med Syddjurs Kommune om at teste brosten og dimser



- Det helt konkrete eksperiment vi skal i gang med er en opsamling af data ved tre skoler i kommunen. De bliver omdrejningspunktet for projektet. Det drejer sig om både landskoler og byskoler for at kunne se de forskellige bevægelsesmønstre i trafikken ved tre forskellige typer af skoler, forklarer Dan Lauritsen, GIS-koordinator i Syddjurs Kommune.



Ved at installere en brosten med indbygget sensor forventer Dan Lauritsen at kunne få svar på mangt og meget.



- Vi skulle gerne have belyst bevægelsesmønsteret ind til skolen. Der er lige etableret en cykelsti ved den ene skole, og der er planer om en mere. Her kan vi se, hvordan bevægelsesmønsteret er på cykelstien og bruge det, når den nye skal etableres. Vi kan få verificeret om de antagelser, vi har om bevægelsesmønstre, holder stik eller om vores antagelser er helt forkerte. Eller vi kan teste om skolens sundhedsstrategi rent faktisk får flere børn til at cykle i skole, forklarer Dan Lauritsen, der også glæder sig til at teste helt ny teknologi.



- Normalt, hvis man skal måle på noget, som det her, så kræver det dyrt grej, der ikke kan sende data over lange afstande ved brug af for eksempel wifi. Det kræver, at vi skal fysisk ud til dimsen og hive data ud. Den kan ikke sende data til os. Det kan vi i det her projekt. Teknologien gør det muligt at sende små mængder data over lange afstande, og så endda ved hjælp af usynlige dimser indlejret i de grå overflader. Vi kan sætte en masse forholdsvis billige dimser op uden at de skæmmer i landskabet, forklarer Dan Lauritsen.



Ud fra forsigtighedsprincippet

Til at begynde med var formålet med samarbejdet at teste vejtemperaturer for at gøre det nemmere for vinterberedskabet at vide, hvor og hvornår, der skal saltes, men efter et møde mellem parterne har det ændret sig.



- Vi er gået en lille smule væk fra det med vinterberedskabet, da det har vist sig, at det er et fagligt og juridisk komplekst område at begynde at eksperimentere i og for eksempel at udstille data, som folk skal agere efter. I stedet laver vi tællingerne omkring skolerne, fortæller Kim Søvsø.



Dan Lauridsen fortæller endvidere, at der for nuværende er for mange udefrakommende faktorer, der spiller ind i forbindelse med at bruge temperaturmålinger på vejen til at vejlede borgerne og beredskabet med.



- Det er nok lidt ud fra et forsigtighedsprincip, at vi vælger det fra her til at starte med. Hvis vi skilter med noget og folk så efterfølgende kører galt, så står kommunen jo med et erstatningsansvar, slutter Dan Lauritsen, der ikke afviser at man på sigt tager den del op igen, når teknologien er til det.



Projektet i Syddjurs afhænger dog af, at Simplysmart og Syddjurs Kommune får godkendt en ansøgning sendt til EU-projektet OrganiCity. Her kan man søge støtte til projekter, der undersøger hvordan indbyggere, virksomheder og kommuner kan arbejde sammen om digitale løsninger på urbane problemstillinger.