23948sdkhjf

Vandfald i Midtbyen

Festugen blev skudt i gang med indvielsen af et otte meter højt vandfald midt i Aarhus

Aarhus Festuge blev officielt åbnet, da borgmester Jacob Bundsgaard fredag 25. august tændte for den store midlertidige arkitektur/natur-installation ’Vesterbrofaldet’ på Vesterbro Torv.

Vesterbrofaldet er designet af SLA Landskabsarkitekter i samarbejde med Aarhus Festuge under overskriften brobygning. Vesterbrofaldet skal bygge bro mellem by og natur og skabe nye naturoplevelser på en af de mest trafikerede pladser i Aarhus.

- Med Vesterbrofaldet viser vi helt konkret, hvordan en grøn, naturbaseret byudvikling kan sikre og styrke den fortsatte by- og livskvalitet i Aarhus. Når man bygger så meget, som man gør i Aarhus, skal man sikre, at der også kommer natur til byens borgere, siger partner og grundlægger af SLA, Stig L. Andersson i en pressemeddelelse.

10.000 liter vand
Projektet består af et stort stillads formet som en trappe med siddemøbler, der ender i et grønt byrum med 64 m2 skov på toppen. Fra toppen skaber 10.000 liter vand et vandfald.

Vesterbrofaldet er første del af et treårigt samarbejde mellem SLA og Aarhus Festuge under navnet City Nature 1:1, hvor SLA hvert år skal realisere et midlertidigt byrumsprojekt, der 1:1 diskuterer, hvordan Aarhus kan sikre en helhedsorienteret og naturbaseret udvikling af byen.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094