23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Patrade, Deas Property Asset Management A/S, Patent- og Varemærkestyrelsen og Aarhus Universitets Forskningsfond

Patrade
Annemarie Rasmussen, er ansat som adm. direktør i Patrade. Annemarie Rasmussen har i de seneste år drevet egen virksomhed med fokus på

bestyrelsesarbejde, og hun fortsætter med at varetage sine bestyrelsesposter. Desuden har

Annemarie Rasmussen tidligere stået i spidsen for en af de større danske, partnerejede advokatvirksomheder. 

Leif Nielsen, Patrades grundlægger, som nu afløses af Annemarie Rasmussen som adm. direktør, fortsætter som patentkonsulent og partner. 

50 år
Kim Nielsen, direktør for Deas Property Asset Management A/S, fylder 50 år tirsdag 29. august.

Han er uddannet cand.merc. fra CBS og har desuden en MBA fra samme sted. Kim har en solid erfaring fra ejendomsbranchen og har tidligere bl.a. været CFO og COO i ejendomsselskabet Dades A/S. I 2015 startede Kim Nielsen som senior asset manager i Deas Property Asset Management og blev senere head of asset management.

I juni 2017 blev Kim udnævnt til direktør for forretningsområdet Property Asset Management og står nu i spidsen for at indfri selskabets vækstambitioner.

60 år
Sven Nytoft Rasmussen, civilingeniør, PhD, fylder 60 år tirsdag 29. august.

Han er uddannet ved Danmarks Tekniske Universitet, Universtät Stuttgart og Stanford University og har som senior examiner hos Patent- og Varemærkestyrelsen gennem de seneste 10 år analyseret maskinteknisk teknologi indenfor både erhvervsservice og patentrettighedssager.

Sven Nytoft er Danmarks delegerede til FNs ekspertkomite for klassifikation af patenter under Strasbourg-aftalen.

Han har tidligere arbejdet i teknologiske serviceinstitutter, stålindustri og rådgivende ingeniørvirksomhed. 

60 år
Jørgen Lang, adm. direktør for dels Aarhus Universitets Forskningsfond, dels Forskningsfondens Ejendomsselskabet, fylder 60 år tirsdag 29. august.

Jørgen Lang er uddannet cand.polyt. i 1983 med speciale i bygningskonstruktion. Derefter fulgte knap 20 år som rådgivende ingeniør i Carl Bro (Sweco) først som projektleder og senest som chefrådgiver. Fra 2000 - 2008 arbejdede han hos Kuben Management som regions- og projektdirektør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125