23948sdkhjf

Rambøll designer ny gasforbindelse

Naturgasforbindelsen Baltic Pie skal ligge mellem Danmark og Polen

Rambøll har vundet en kontrakt på et trecifret millionbeløb for polske Gaz-System på miljøvurdering og design af offshore Baltic Pipe-gasledningen mellem Danmark og Polen.

Gasledningen forbinder gas i Nordsøen med forbrugere i Central-og Østeuropa og skal give større forsyningssikkerhed.

Rørledningen er et led i et sammenhængende nyt transportsystem fra gasledningen Europipe II i Nordsøen og vil gå over Danmark til Polen og gøre Danmark til et vigtigt knudepunkt.

Tidligere erfaring
Rambøll skal i samarbejde med underrådgiverne Instytut Morski w Gdasku (det Marine Institut i Gdansk), Geo, SMDI og Gazoprojekt stå for miljøvurdering, opmålinger, design, anlægstilladelser og udbudsmateriale til entreprenør for rørledningen.

- Vi vinder projektet på grund af vores store bredde i kompetencer på tværs af organisationen, vores geografiske tilstedeværelse og vores tidligere erfaring med større marine ledningsprojekter, som for eksempel den 482 km lange Polarled gasledning, der krydser den nordlige polarcirkel, udtaler Thorkild Feldthusen, der er direktør for Miljø & Sundhed i Rambøll i Danmark, i en pressemeddelelse.

Undersøge miljøpåvirkning
Udover at designe gasrørledningen skal Rambøll sikre, at byggetilladelse og myndighedsgodkendelse er klar i 2020, hvor anlægsarbejdet starter.

Rambøll skal blandt andet undersøge miljøpåvirkningen ved forskellige potentielle ruter, der går over danske, polske, svenske eller tyske farvande og flere mulige landføringer samt rådgive om valget af, hvilken rute der kan gennemføres på den teknisk mest optimale måde og med de mindst mulige miljømæssige konsekvenser.
brahe

Opgaven
Gasledningen, Baltic Pipe, giver flere forsyningsveje og dermed større forsyningssikkerhed ikke kun i Danmark, Polen og Sverige, men også i andre central- og østeuropæiske samt baltiske lande. 
Med et samlet investeringsbudget på 13-16 mia. kroner og officiel støtte fra EU kommissionen, der har klassificeret det som et PCI-projekt (project of common interest), er den samlede Baltic Pipe et af EU’s største fælles energiprojekter.
Baltic Pipe-forbindelsen vil beskæftige mere end 40 mand over godt to år hos Rambøll og involvere eksperter fra fire forskellige lande (Danmark, Polen, Sverige og Tyskland) og fire forretningsområder (Miljø, Olie & Gas, Transport og Energi).
Baltic Pipe forventes at være klar til drift fra april 2022.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.329