23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lufthavnsboss savner innovation i byggeriet

Der er store muligheder for at øge produktiviteten i byggebranchen ved hjælp af ny teknologi, mener Christian Poulsen, teknisk direktør i Københavns Lufthavne. Men han savner løsninger

Moderne teknologi åbner for enorme optimeringsmuligheder, når der bygges, men selvom mulighederne er mange, er løsningerne tilsyneladende få.

Der bygges i stor stil i Københavns Lufthavn i disse år, hvor en udvidelse til en samlet værdi af 20 mia. kroner er i fuld gang.

Indenfor de kommende 20 måneder afsluttes udvidelserne af sikkerhedskontrollen, butiks- og loungeområdet i Terminal 2 samt første del af Finger E, som er den del af lufthavnen, der skal huse de største fly.

Forude venter flere udvidelsesprojekter, og der er løbende udbud på nye opgaver, Men i de udbud savner lufthavnens tekniske direktør Christian Poulsen mere innovation.

- Når vi kigger på digitalisering og anden brug af teknologi, så er vi lidt bagud på byggeriområdet, og vi vil gerne se lidt mere på det område, siger Christian Poulsen.

Optimerede processer
I disse år taler man meget om 3D-print. Muligheden for eksempelvis at producere hele facader eller under-elementer skaber mere effektivitet, og i forbindelse med de dele af udvidelsen i lufthavnen, der allerede er i gang, har 3D-teknologien spillet en afgørende rolle i eksempelvis at minimere risikoen for fejl.

Men Christian Poulsen helmer ikke, før alle optimeringsmuligheder er udtømt. Blandt andet fordi de skrappe krav til sikkerhed i lufthavnen gør det meget besværligt at indføre hele byggeelementer på byggepladsen, fordi de skal destruktivt testes og nærmest skilles ad. Dermed forsvinder nogle af effektivitetseffekterne.

Innovation i centrum
- Vi er jo lidt irriterede over, at vores egne sikkerhedsregler er så restriktive, men vi vil gerne have hjælp til at optimere nogle af de her processer, siger Christian Poulsen, og understreger, at det er noget af det, han vægter højt i kommende udbudsrunder.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web02