23948sdkhjf

Udlejer leverer radarmast

Københavns Lufthavn har fået en midlertidig forsøgsradar. Den står på bunden af en tårnkran fra Ajos

Ajos opstiller mast til radar i Københavns Lufthavn. Firmaet Terma, der blandt andet er kendt fra flyindustrien, skal teste ny radar, og Ajos opstiller masten

Udlejning og salg af udstyr til bygge- og anlægsbranchen er ikke det eneste, Ajos a/s beskæftiger sig med. Ingen opgave er for speciel, og firmaets montører har netop opstillet en mast, der skal bære en radar, som Terma skal teste i Københavns Lufthavn det næste års tid.

- Terma havde den idé, at radaren skulle stå på bunden til en tårnkran, og den ville de leje hos os. Det førte til en videre dialog, hvor vi fik hele opgaven, fortæller teknisk konsulent Bjarne Frølund, Ajos.

Selve fundamentet i beton er udført af Ajos’ moderselskab, MT Højgaard. Nederst står bunden af en mindre tårnkran, som er hentet i Sverige blandt andet, fordi Ajos ikke havde en relevant model ledig. På bunden af tårnkranen er der monteret en mast, hvor Terma selv har monteret selve radaren. Ajos’ del af konstruktionen er 20 meter høj og dertil kommer selve radaren.

Testopstilling
Ajos har tidligere udført en lignende konstruktion for Terma i forbindelse med en test i Københavns Lufthavn.

- Det er en idé og en opgave, der opstår ud af dialogen med kunden. Vi tager udgangspunkt i kranbunden og har efterfølgende en god dialog om, hvordan opgaven skal løses. Og da vi har mange folk med erfaring i at arbejde med montage i stor højde, er det en sjov og anderledes opgave at løse for kunden, fortæller Bjarne Frølund.

- Det er en noget anden opgave, end vi traditionelt kendes for, men det er et godt udtryk for den kreativitet, vi rummer. Vi er vant til at løse opgaver med opbygninger under vidt forskellige forhold, og de erfaringer kan vi heldigvis udnytte af og til, når der kommer en helt anderledes opgave, som der ikke lige findes en standardløsning på, siger Bjarne Frølund.
Sigh

Læs mere om: Ajos
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157