23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Statens facility management samles i storudbud

Fremover skal statens facility managementopgaver samles hos Bygningsstyrelsen, der udsender tre udbud med en samlet værdi på over én mia. kroner

De såkaldte facility managementydelser (FM) i staten som eksempelvis drift og vedligehold af bygninger og udearealer, rengøring og kantine vil de kommende år blive samlet i tre udbud, der vurderes at have en samlet værdi på 1,1 mia. kroner.

Det sker efter, at regeringen i maj besluttede at samle en stor del af de statslige FM-opgaver og flytte ansvaret fra de enkelte institutioner til Bygningsstyrelsen.

Formålet er tredelt med fokus på at spare ressourcer, øge kvaliteten af FM-arbejdet og frigive tid til, at institutionerne kan varetage deres kerneopgaver.

Det indebærer, at frem for at håndtere FM-ydelser i flere mindre leverancer vil det nu blive samlet hos en enkelt storleverandør.

- Det er en spændende og ambitiøs opgave, som vi ser frem til at varetage. Fra at Bygningsstyrelsen tidligere har leveret lokaler, skal vi nu også være med til at levere arbejdskraft ved at optimere driften, så de statslige institutioner kan bruge ressourcerne, hvor der er brug for det, siger direktør i Bygningsstyrelsen, Gyrithe Saltorp.

Tre udbud på fire år
Bygningsstyrelsen fastlægger den endelige udbudsstrategi i årets fjerde kvartal, men de store linjer ligger fast.

Det er således besluttet, at leverancen skal deles i tre nogenlunde lige store dele med ydelser for 300-350 mio. kroner. Udbudsmaterialet til den første bølge, der vil omfatte cirka 25 statslige institutioner med omkring 100 lokationer, forventes at være klar i 2. kvartal 2018 og i drift et år senere fra sommeren 2019.

Anden og tredje bølge forventes at blive sat i drift i 2021 og 2023.

Gyrithe Saltorp fortæller, at forskellige modeller for leverancen har været diskuteret.

- Pakkerne kan opdeles på flere måder geografisk eller mellem fagområder, og vi har også overvejet, hvor store pakkerne skal være. Men uanset hvordan man ser på det, så skal man have en stor volumen for at sikre så store stordriftsfordele som muligt, siger hun og henviser til en analyse fra Moderniseringsstyrelsen.

Dialog i efteråret
Inden anden og tredje bølge bliver sendt i udbud, vil Bygningsstyrelsen foretage en evaluering og vurdere, om der skal foretages ændringer. Henrik Stub, enhedschef i Bygningsstyrelsen og ansvarlig for FM-opgaverne, fremhæver desuden, at virksomheder og andre aktører med interesse for FM fortsat har mulighed for at påvirke det første udbud.

- I efteråret går vi i dialog med markedet. Dels vil vi jo gerne have input til selve udbudsdesignet, men vi vil også gerne gøde jorden i forhold til at finde potentielle leverandører og få en fornemmelse for, hvor stor interessen er, siger han. Enhedschefen nævner også, at Bygningsstyrelsen planlægger en løsning med udbud med forhandling, men det er ikke endelig besluttet endnu.

Henrik Stub sigter efter en efterspørgsel på fire til seks kandidater som storleverandør.

- Der er en række danske og internationale virksomheder i markedet allerede, der efter min vurdering kan håndtere opgaven som totalleverandør. Men FM-ydelser på denne størrelse kan også skabe interesse fra nye kanter, og vi er også åbne over for konsortier, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web04