Penge til nedrivning finansierer bandepakke
Af Liv Arnth Jørgensen
Regeringens tredje bandepakke skal finansieres med penge, der blandt andet skulle være gået til nedrivning af faldefærdige rønner i Udkantsdanmark.
Der blev ellers afsat 136,1 mio. kroner til byfornyelse i 2017, men med forårets politiske aftale om Bandepakke III er der kun 41,3 mio. kroner tilbage i puljen.
Det er skidt for nedrivningsbranchen, mener Jens Olesen, direktør i P. Olesen & Sønner A/S i Hovedgård ved Horsens.
- Det er forkert, at man vælger at bruge penge på en bandepakke, når der rundt omkring i de små byer er et stort behov for at få ryddet ud i faldefærdige ejendomme. Man burde have fundet pengene til den bandepakke andre steder, siger han.
Carsten Pedersen, sektionskonsulent i nedrivningssektionen i Dansk Byggeri kaldet det "kedeligt", at man på Christiansborg fjerner midler fra Byfornyelsespuljen.
- Det er en politisk prioritering, men det er ikke hensigtsmæssigt, for behovet for byfornyelse er der, siger han.
Samler støv i kommunerne
Det er ikke kun bandepakken, der trækker penge fra nedrivningsområdet. I 2014 fik 66 kommuner tildelt penge til landsbyfornyelse, men i dag har kun 54 kommuner gjort brug af midlerne. Det fremgår af en opgørelse som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har lavet til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
I 2015 fik 64 af landets kommuner del i midlerne til landsbyfornyelse - 59 kommuner har indtil nu brugt midlerne. I 2016 fik 45 kommuner penge til landsbyfornyelsen - kun 17 kommuner har brugt midlerne.
Dermed ligger der en del penge ude i kommunerne og samler støv. Og det er skidt for især de nedrivningsvirksomheder, der holder til i Vestdanmark og som laver meget nedrivningsarbejde for statslige midler, mener Jels Olesen.
Tilbage i puljen
- Vi har generelt kun få opgaver, som er for puljemidler, men i det vestlige Danmark bliver de brugt meget, siger han.
I Dansk Byggeri glæder Carsten Pedersen sig i stedet over, at så mange kommuner søger om byfornyelsesmidlerne.
- Langt over halvdelen af landets kommuner søger om midlerne, og det er godt. Derudover viser tallene, at de fleste af de kommuner, der får tildelt midler bruger dem. De kommuner, der endnu ikke har brugt pengene, vil bruge dem hen ad vejen - ellers bør de gå tilbage i puljen, siger han.
|
Status på nedrivningspuljerne
Status for 2014-midlerne til Landsbyfornyelse:
I 2014 var den statslige udgiftsrammer på sammenlagt 200 mio. kroner til 66 kommuner. Heraf er 181,4 mio. kroner pr. 14. august 2017 blevet udmøntet til konkrete projekter. Af de 66 kommuner, som fik tildelt midler i 2014, har 54 kommuner gjort brug af 2014-midler. Status for 2015-midlerne til Landsbyfornyelse: I 2015 var den statslige udgiftsrammer på sammenlagt 202 mio. kroner til 64 kommuner. Heraf er 138,6 mio. kroner pr. 14. august 2017 blevet udmøntet til konkrete projekter. Af de 64 kommuner, som fik tildelt midler i 2015, har 59 kommuner indtil nu gjort brug af 2015-midler. Status for 2016-midlerne til Landsbyfornyelse: I 2016 fik 45 kommuner tildelt 55,7 mio. kroner plus uforbrugte midler på 16,2 mio. kroner fra 2014-puljen. Af de sammenlagt 71,9 mio. kroner er 15 mio. kroner blevet udmøntet til konkrete projekter pr. 14. august 2017. Af de 45 kommuner, som fik del i puljen for 2016, har 17 kommuner indtil nu gjort brug af 2016-midler. Status for 2017-midlerne til Landsbyfornyelse: I marts 2017 blev 45 kommuner tildelt 56,3 mio. kroner plus uforbrugte midler på 1,1 mio. kroner fra 2014-puljen. Pr. 14. august 2017 har kommunerne udmøntet 1,4 mio. kroner af de sammenlagt 57,4 mio. kroner. Af de 45 kommuner, som fik del i puljen for 2017, har 4 kommuner indtil nu gjort brug af 2017-midler. |
