23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hovedentreprenører vil have fat i Vejens nye rådhus

VIDEO: Blandt 13 anmodninger om prækvalifikation er der netop udvalgt fem, som får mulighed for at byde på opførelsesopgaven til anslået 60 mio. kroner

Der har været god interesse for opgaven med at opføre Vejen Kommunes nye rådhus.

Prækvalificerede
- Casa Entreprise A/S
- Jørgen Friis Poulsen A/S
- K.G. Hansen og Sønner A/S
- STB Byg A/S
- C.C. Contractor A/S

13 har anmodet om prækvalifikation, og blandt dem er fem nu valgt ud. Det gælder Casa Entreprise A/S, Jørgen Friis Poulsen A/S, KG Hansen & Sønner A/S, STB Byg A/S og C.C. Contractor A/S, oplyser Søren Blicher, senior projektchef i Rambøll, der er totalrådgiver på sagen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han forklarer, at alle 13 anmodninger var konditionsmæssige, og at "små nuancer" har været afgørende i udvælgelsen af de fem.

I forhold til udvælgelsen har referencer samt ønsket om at skabe en god konkurrencesituation været udslagsgivende, fortæller han og betegner det som en "luksussituation", at man har haft mulighed for at vælge til og fra.

- Man er jo rigtig spændt på interessen, for vi ved jo godt, at det er et konkurrencepræget marked. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Vi havde ikke som sådan sat kriterier op for, hvad der ville være en succes eller ej, men da der dukkede 13 anmodninger op, og alle var konditionsmæssige, så var det da dejligt, siger han.

Han oplyser, at de prækvalificerede inden længe får udleveret udbudsmaterialet, og at forventningen er, at der inden byrådsmødet i oktober vil blive indstillet en vinder.

Kort efter den politiske behandling, - og efter udløb af standstill-perioden samt den efterfølgende kontraktafstemning med entreprenøren - vil opførelsesarbejdet gå i gang.

Et arbejde, der skal være færdigt i efteråret 2019, fortæller han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.204|