23948sdkhjf

Et parkeringshus med flere funktioner

Det nye parkeringshus ved Bispebjerg Hospital har bestået sin indledende tid som holdeplads for 612 biler - og som bydelens udsigtstårn.

Parkeringshuset ved Bispebjerg Hospital, på hjørnet af Tuborgvej og Vestre Længdevej, er det første færdigbyggede element i det meget store projekt, der hedder Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Det er nu i brug og er blevet et arkitektoniske vartegn og geografisk pejlemærke.

Placeret i Bispebjerg Hospitals nordvestlige hjørne giver p-huset ubegrænset parkering under tag til både medarbejdere, patienter og besøgende på hospitalet.

Det ligger tre-fire minutters gang fra Akutmodtagelsen og indgang 60. Huset har 612 gratis parkeringspladser inklusive handikapparkering og motorcykelpladser i stueetagen.

- Selvom p-huset har været åbent siden november 2015, får vi stadig en del henvendelser fra naboer til hospitalet, der bliver generet af parkerede biler på villavejene, så de har svært ved at komme ind i deres indkørsler eller få varer leveret. Derfor opfordrer vi alle til at benytte sig af de parkeringsmuligheder, vi har i huset, siger kommunikationschef Else Wad Bjørn fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Spiller sammen med bygninger
Vinderholdet, der tegnede og byggede det nye parkeringshus, er 5E Byg A/S, Årstiderne Arkitekter A/S og Cowi A/S.

Deres forslag blev valgt i konkurrence med fire andre bud og med i planerne kom en tagetage, hvor man kan nyde en flot udsigt over byen.

- På fjerde etage er en hyggelig have, hvor man kan tage en lille tænkepause. Vi er godt klar over, at parkeringshuset er stort, men vi er gået efter, at det også skal være en flot bygning, der spiller sammen med de fredede bygninger og de nærliggende boliger. Bygningen har et skulpturelt udtryk, og har en rødbrun farve, der passer godt til områdets røde tegl, siger seniorprojektleder Ronan O’ Reilly fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, i en pressemeddelelse.

Skånet mod støj
Parkeringshuset er blevet 24 meter højt. Rampen, som bilerne kører op og ned ad, er vendt ud mod Tuborgvej for at skåne naboerne for støj fra accelererende biler. Samtidig bruges rampens buede form som et iøjnefaldende, arkitektonisk element.

- For at sikre en sympatisk integration i området trækkes bygningens øverste tre etager mod boligerne på Charlotte Muncks Vej tilbage. På den måde opstår en skalamæssig ligeværdighed, og vi sikrer fortsat dagslys til de grønne arealer foran boligerne, siger projektleder Claus Bo Jørgensen fra 5E Byg A/S i en pressemeddelelse fra sygehuset.
kargaard

Parkering med solceller
  • Det nye parkeringshus ved Bispebjerg Hospital har plads til omkring 612 biler, 5 handicappladser og 10 MC-pladser
  • To tagterrasser giver udsigt over byen
  • Huset er 24 meter højt i otte etager
  • 200 kvm solceller dækker 20 procent af husets energiforbrug
  • Budget var på 87 mio. kroner
  • Bascon er bygherrerådgiver
  • Totalrådgiver er 5E Byg, Årstiderne Arkitekter og Cowi

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094