23948sdkhjf

Ombygget chokoladefabrik giver plads til lejere

En større ombygning har sikret Vibenshuset i København med den tidligere Galle & Jessen-fabrik på Østerbro en stribe nye lejere med flere hundrede ansatte
Bygningen
Den oprindelige fabrik blev bygget i 1884, da Galle & Jessen flyttede produktionen af blandt andet chokoladefrøer ud fra Indre by til Vibenshus Runddel.

De næste cirka 100 år blev her fremstillet lækkerier, men det foregår i dag hos Toms Fabrikker i Ballerup.

Det meste blev revet ned, og en del år lå it-virksomheden Mærsk Data/IBM på adressen.

Efter en omfattende ombygning har foreløbig 17 virksomheder valgt Vibenshuset på Østerbro i København som adresse, og den tidligere Galle & Jessen-chokoladefabrik er efterhånden blevet daglig arbejdsplads for 450 ansatte.

Pensionsselskabet Topdanmark overtog ejendommen for nogle år siden og har foretaget en gennemgribende modernisering af lokalerne, som er en kombination af den gamle fabrik og nybyggeri fra 2001.

Blandt de nye lejere er virksomheden Abakion, som hjælper virksomheder og organisationer med at digitalisere deres forretningsprocesser.

- Vi boede i forvejen på Østerbro i mere traditionelle lokaler og havde brug for mere plads. Vi har fået et kraftigt løft, fordi vi har adgang til en række faciliteter, som vi med 70 ansatte ikke kunne have, hvis vi boede for os selv, siger adm. direktør og medejer Kenneth Kryger Gram.

Opført i 1884
Det samlede kompleks omfatter dele af den over 100 år gamle fabrik og byggeri fra omkring år 2000. De seneste år har arkitekter og håndværkere forandret ejendommen, der kan føres tilbage til 1884, til et topmoderne flerbrugerhus med en række fælles faciliteter: Personalerestaurant, reception, kaffebar, fitness, auditorium, konferencecenter, mødelokaler, mange p-pladser og jævnlige netværksarrangementer.

Om to år åbner metrocityringen med Vibenshus Runddel Station - og om få måneder flytter håndværkerne derfor hovedindgangen fra Lyngbyvej og rundt om hjørnet, så den gamle chokoladefabrik næsten får metro til dørtrinnet.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093