23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Nye markeder efter Brexit

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Det var med en vis ængstelse, at dansk erhvervsliv den 24. juni sidste år vågnede op til meldingen om, at afstemningen om Storbritanniens forhold til EU var endt med det såkaldte Brexit - at landet forlader EU.

Forhandlingerne om Storbritanniens udmeldelse pågår i øjeblikket, og ingen ved endnu, hvad det får af betydning for den danske eksport til briterne. De danske byggevirksomheder eksporterede eksempelvis i 2016 for 3,2 mia. kroner, så det er store summer, der står på spil.

Til gengæld tæller Storbritanniens naboland, Irland, meget lidt i den danske byggeeksport. Irland aftog således kun danske byggevarer for 193 mio. kroner sidste år, så landet er noget nær ikke-eksisterende i denne sammenhæng. Men det bør det måske være.

For mange af Londons store multinationale selskaber kan meget vel ende med at rykke ud af landet, og her kan et hovedsæde i Dublin meget vel komme på tale. Det kan resultere i udbygninger af infrastruktur samt nye domiciler og boliger. Samtidig er byggeriet i Irland generelt på vej tilbage igen oven på nogle hårde år med en kriseramt irsk økonomi.

Generelt skal man som virksomhed ikke spille på kun en hest. Og det er endnu mere vigtigt i en tid med usikkerhed om Brexit. Forhåbentlig spejder materialeproducenterne mod vest og Irland i denne sammenhæng. Det vil ikke kræve megen omstilling, da markederne ligner hinanden. Og first mover-rollen har før vist sig at være særdeles gunstig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125