23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Ørbæk, Nyborg Horsens, Auning og Odder

REGION SYDDANMARK

ØRBÆK

Opførelse af højlager

Nyborg Kommune har modtaget en forespørgsel om muligheden for at opføre et højlager i tilknytning til Danrice A/S’ produktionsfaciliteter på Ringvej i Ørbæk.

Hvis ønsket skal imødekommes, skal der udarbejdes ny lokalplan for området.

Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning i sagen på mandag.

NYBORG

Opførelse af to dobbelthuse

Konstruktørfirmaet Runøe & Teil har på vegne af ejer ansøgt Nyborg Kommune om at få udarbejdet lokalplan for opførelse af to dobbelthuse på ejendommen ved Dyrehavegård på Dyrehavevej 54, Nyborg.

Teknik- og Miljøudvalget skal på sit møde på mandat beslutte, om ansøgningen skal imødekommes.

Teknik- og Miljøafdelingen anbefaler, at der udarbejdes lokalplan som ønsket.

REGION MIDTJYLLAND

HORSENS

Tæt-lave boliger

Teknik- og Miljøudvalget i Horsens Kommune anbefaler, at Lokalplan 2016-29, Boliger, Strandkærvej 40, Horsens vedtages endeligt, når sagen kommer for byrådet.

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af 26-28 tæt-lave boliger, dels som nybyggeri og dels indrettet i de bevaringsværdige bindingsværksbygninger. Lokalplanen sikrer således, at den bevaringsværdige del af den eksisterende bebyggelse bevares og at tre-fem af de nye tæt-lave boliger kan indrettes heri. De resterende 23 boliger opføres som tæt-lav boliger i halvanden etage.

AUNING

Opførelse af dagligvarebutik

Kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune skal på sit møde på mandag beslutte, om der skal udarbejdes lokalplaner for to nye dagligvarebutikker, der ønskes opført henholdsvis ved Bavnehøjvej/Mellemstrupvej i Grenaa og på Vestergade i Auning.

ODDER

Boliger og institutioner

Miljø- og Teknikudvalget i Odder Kommune har godkendt Forslag til lokalplan 1137 for boliger og institutioner ved Kildegade og Aaholmsgade i Odder.

Lokalplan nr. 1137 er udarbejdet for at kunne opføre små, billige lejeboliger med støtte fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Odder Kommune ansøgte i juni 2016 om midler til opførelse af boligbebyggelse fra en pulje på 640 mio. kroner under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og fik tildelt 3,8 mio. kroner til hel eller delvis dækning af grundkapitalen. En lokalplan for et byggeprojekt skal være endelig godkendt og offentligt bekendtgjort inden den 31. december 2017 for at udnytte tilskuddet.

Odder Kommune ønsker med udgangspunkt i tildelingen af de 3,8 mio. korner at opføre 43 lejeboliger på cirka 35-55 kvm til for eksempel flygtninge og indvandrere, unge, enlige og folkepensionister.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web04