23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Solcellevirksomheder efterlyser politisk handling

I et brev til energiministeren opfordrer Viasol til, at man får brugt de uudnyttede solcelle-midler for 2017. Branchen er nu så presset, at man risikerer konkurser, lyder et af ar

- Solcellebranchen i Danmark bløder i øjeblikket. Danmarks ældste og største virksomhed indenfor bygningsintegrerede solceller er under rekonstruktion, og der er set adskillige konkurser indenfor det seneste år.

Således indleder partner i solcellevirksomheden Viasol A/S, Christoffer Ovesen, et brev stilet til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). I brevet opfordrer han derfor ministeren til at overveje at benytte den øremærkede finansiering til en ny solcellepulje til mindre anlæg. Desuden beder man ministeren redegøre for, hvad status er for de uudnyttede midler, som er afsat til 20 MW solcellepuljer i perioden 2013-2017.

- Ministeren har stoppet alle tilskud til solceller, så nu er der ingenting. Man kan heller ikke nettoafregne på timebasis længere, fordi ministeren frygter, at udviklingen vil eksplodere. Det er helt ved siden af i forhold til, hvad der lige nu sker i branchen. Vi er alle sammen presset og en af de største solcellevirksomheder risikerer at gå konkurs, siger Christoffer Ovesen med henvisning til solcellevirksomheden Gaia Solar, der er under rekonstruktion.

Viasol-partneren frygter, at de dårlige rammevilkår for solcellebranchen nu vil få den konsekvens, at Danmark mister værdifuld viden indenfor området.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03