Rådgivere: Brug sund fornuft ved kortlægning af nedrivningsbygninger

Der er ændringer på vej i rådgivernes måde at gå til kortlægning af bygninger før nedrivning og renovering.

Eksempler på mangelfuld kommunikation og alt for store regninger for nedrivning, er områder, som rådgiverbranchen er i fuld gang med at adressere.

- Både bygherre, nedrivere og vi som rådgivere er enige om, at medarbejderne skal beskyttes. Men der er forskel på nedrivere. Nogle går efter indtjening, andre vil samarbejdet og lade sund fornuft råde, forstået sådan, at vi ved en kortlægning af en bygning ikke kan splitte den helt ad. Der vil altid være en vis usikkerhed om, hvad der gemmer sig, siger kemiingeniør og arbejdsmiljørådgiver Betina Lyngsø fra rådgivervirksomheden Cowi, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Hun tilføjer, at de øgede og måske i sidste ende mere dyre krav fra nedriverne kan betyde, at en bygning i fremtiden som udgangspunkt må betragtes som forurenet med for eksempel PCB, asbest eller bly, og hvor efterfølgende grundige prøver så må vise det modsatte.

- Men der bør være en balance i det. Flere konflikter har jo været meget opslidende og i sidste ende dyre for bygherren, siger hun.

Ingen bagatelgrænse
Peter Aufeldt er bygningsingeniør og ekspert i indeklima. Han er afdelingschef i Orbicons afdeling for arbejdsmiljø.

- Vi står som rådgivere og forsøger at lave et objektivt stykke arbejde, som der kan laves myndighedsbehandling på. Vi har ikke altid samme interesse som nedriverne. Under hensyn til miljøet har bygherre en interesse, og nedriverne kan have en anden. Kæden kan imidlertid hoppe af, hvis man for eksempel finder PCB, som er bredt forekommende. PCB-værdien kan være uendelig lav og så skal man ikke køre det store skyts i stilling, hvorimod når det er en reel forurening, skal man naturligvis passe på sine medarbejdere. Bagatelgrænsen findes ikke længere, og det kan blive dyrt at være bygherre i fremtiden, fordi der endnu ikke er præcise retningslinjer for hvordan kagen skal skæres, siger Peter Aufeldt.

Tilbage står nemlig spørgsmålet om, hvornår man har et tilstrækkelig stort antal prøveudtagninger.

- Man kan altid trække usikkerhedskortet, og at en bygning skulle være forurenet indtil det modsatte er bevist, er et skråplan. Der er med andre ord behov for at man får lagt et niveau, som alle kan leve med og som ikke bliver for unødigt dyrt for bygherren, siger Peter Aufeldt.

Ingen nedrivning bør ske uden planlægning, mener nedrivningsvirksomheden J. Jensen A/S.

- Der er en tendens til, at regningerne simpelthen løber løbsk. Årsagen er ofte for dårlig planlægning, og så er der kun én til at betale, nemlig kunden, og det er uholdbart, siger direktør Jens Jensen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.