23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Det handler om rettidig omhu

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

I strømmen af konjunkturberetninger fra kontorerne hos Danmarks Statistik er de månedlige konkurstal et af pejlemærkerne for temperaturen i den hjemlige bygge- og anlægsbranche.

Senest viser juli-tallene, at 412 bygge- og anlægsvirksomheder har drejet nøglen i årets første syv måneder, hvilket er 25 procent færre end i 2016.

Nu er bygge- og anlægsbranchen om nogen meget konjunkturfølsom, så qua at der er stigende aktivitet i branchen, er der også færre som kommer i økonomisk uføre. Men tallene sætter også en tyk streg under, at i en tid, hvor den teknologiske udvikling går stærkt, er virksomhederne nødt til at følge med tiden. Samt ikke mindst lægge sig fast på, hvor hurtigt de skal vækste for ikke at knække halsen.

Licitationen - Byggeriets Dagblads brancheanalyse om byggeentreprenørerne i fredags viste med al tydelighed, at det for flere af dem nu står på konsolidering frem for øget vækst gennem flere markedsandele. Og det er vel det, man kan kalde rettidig omhu. For det er nemt at få mere omsætning, men når det kun er under 10 af de største byggeentreprenører, som formår at skabe en overskudsgrad på over fem procent, vidner det om en branche, hvor det fortsat er svært at tjene penge.

Derfor er det også forståeligt, at entreprenører har fokus på konsolidering i jagten på ny indtjening. Det handler om konstant at følge med tiden, være omskiftelig og spotte nye forretningsområder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094