Vejen ud af arbejdskraftmangel i byggeriet
BAT’s ledighedstal for juni 2017 viser, at der i gennemsnit var 2,7 procent ledige bygningsarbejdere. Det er et dejligt lavt tal. Imidlertid dækker tallene over lidt større udsving mellem de enkelte faggrupper idet Malerne har 4,7 procent ledighed, medens Elektrikerne har 1,1 procent ledighed.
Der er fremgang i beskæftigelsen i forhold til 2016, men ikke noget der tilnærmelsesvis ligner den eksplosive udvikling vi oplevede i 2006 og 2007! Den samlede beskæftigelse i branchen var i 2. kvartal 2017 på 166.074 ifølge Danmarks Statistik. Det er ca. 25.000 færre end da det gik vildest for sig i 2006 og 2007.
Der er meget snak og meget skriveri om mangel på arbejdskraft, og vi må forudse, at et af efterårets politiske temaer vil være "flaskehalse" i byggeriet. I BAT vil vi meget hellere medvirke til at løse problemer som følge af fuld beskæftigelse, end problemer som følge af arbejdsløshed. Men hvis der er mangel på arbejdskraft, hvad gør vi så ved det?
Fire væsentlige faktorer
I byggeriet har vi nogle særlige forhold, der gør sig gældende, som kan være med til at afhjælpe mangel på arbejdskraft. Fire faktorer spiller ind for, at vi kan sikre den nødvendige tilgang af arbejdskraft:
For det første kan vi se på, hvordan arbejdstiden anvendes. En del undersøgelser fra konkrete byggeprojekter viser, at bygningsarbejderne står uvirksomme hen i omkring en tredjedel af arbejdstiden. Det vil sige, der foregår ikke noget, som er orienteret mod den byggeproduktion, som skal foregå på byggepladsen.
Man står uvirksomt hen, fordi man venter. Enten på at nogen foran skal blive færdige eller fordi noget skal laves om, fordi man mangler materialer og tegninger, eller måske man mangler anvisninger på, hvordan arbejdet skal udføres. Det korte af det lange er, at vi venter, og vi venter alt for længe.
Disse undersøgelser understøttes af 3F’s undersøgelse fra september måned 2016, der viste, at når man spørger bygningsarbejdere om, hvad de ser som det mest problematiske i deres arbejdsliv, så nævner 55 procent, at det er spildtiden og ventetiden.
Hvis vi kunne få spildtiden og ventetiden bragt ned, så vil det frigive nogle flere timer til produktion, og det vil dermed også i sig selv skabe flere årsværk. Det er altså en hel central kilde til at afhjælpe den påståede arbejdskraftmangel. Samtidig er det naturligvis en hel central kilde til at hæve produktiviteten.
For det andet så ved vi, at når bygningsarbejderne begynder at komme op imod slutningen af fyrrene, så forsvinder de ud af byggebranchen. Det er således, at kun halvdelen af alle med en byggefaglig uddannelse arbejder i byggeriet.
Man kan naturligvis sige, at det er godt, at de kan bruges andre steder og i andre brancher, hvor ikke mindst industrien har stor glæde af byggeriets håndværkere. Imidlertid kunne vi jo godt have en egen interesse i at finde egnede metoder til, hvordan vi udsætter tidspunktet for tilbagetrækningen fra byggeriet. Hvis vi bare kunne udsætte tilbagetrækningen fra byggeriet med to-tre år, så vil det skabe flere tusinde årsværk og være med til at sørge for, at der er arbejdskraft nok.
For det tredje kunne vi jo også prøve at få drøftet, hvordan vi i byggeriet gør os attraktive således, at vi måske kan lokke nogle af dem tilbage, som har fundet arbejde i industrien og i andre servicefag. I runde træsko længder handler det om 150.000 med en byggefaglig baggrund, der arbejder udenfor byggeriet. Det kan godt ske, at det bliver vanskeligt. Men vi må alligevel prøve at gøre os umage. To procent af 150.000 giver 3.000 årsværk. Det burde ikke være en helt uoverstigelig opgave.
For det fjerde kan vi nævne, at lærlingeindtaget skal højere op. Det virker ikke her og nu, men er forudsætningen for fremtidig kvalificeret arbejdskraft. Vi tror på, at Trepartsaftalen vil have en gavnlig effekt, og der er naturligvis grund til at rose alle de virksomheder i byggeriet, der tager lærlinge, og som gør det år ud og år ind. Imidlertid er der mange flere virksomheder, der kunne tage mange flere lærlinge, men de får nu et kraftigt incitament qua Trepartsaftalen.
Som en femte mulighed bør regering og Folketinget interessere sig for, at antallet af voksenlærlinge øges. Det kan ske gennem et øget løntilskud og en målrettet kampagne overfor ledige voksne med mod på et kompetenceløft. Voksenlærlinge viser sig ofte som et godt aktiv for en virksomhed. Voksen lærlinge må dog ikke blive en erstatning for almindelige unge lærlinge og praktikanter. Der skal med andre ord skabes plads til begge typer erhvervsuddannelse.
